Sammenføjning af store aluminiumskonstruktioner ved limning / Adhesive bonded joining of large aluminium structures

  • Thomsen, Ole Thybo (Project Participant)
  • Dalgaard-Jensen, Knud (Project Participant)

    Project Details

    Description

    Limningsteknologi repræsenterer en anerkendt og vidt udbredt samlingsmetode i forbindelse med avancerede letvægtskonstruktioner, herunder aluminiumskonstruktioner, til fly- og rumfart. De meget store krav der stilles til konstruktionerne med hensyn til lav vægt og structural performance inden for disse industrigrene nødvendiggør imidlertid, at der opereres med meget avancerede design- og dimensioneringsværktøjer, fremstillings-teknologier og -processer, kvalitetssikringsmetoder, herunder NDI-metoder samt hyppige og grundige inspektioner gennem konstruktionernes levetid. Dette medfører et meget højt omkostningsniveau både i forbindelse med design, produktion og efterfølgende vedligeholdelse, og "aerospace" limningsteknologi kan derfor ikke uden videre implementeres i industrielle miljøer som de kendes i dansk industri. Der er således en lang række forhold, der adskiller "aerospace" sektoren fra mere almene industrielle miljøer, og den konkrete problemstilling for projektet vedrører etablering af et rationelt grundlag for dimensionering af lastbærende limsamlinger i aluminiumskonstruktioner i "non-aerospace" industrielt miljø, typisk dansk industrielt miljø, under hensyntagen til udmattelse og stødbelastninger, termiske belastninger samt korrosivt miljø. Støttet af Søfartsstyrelsen under udviklingsprojektet SASAK: Sammenføjning af store aluminiumskonstruktioner. (Ole Thybo Thomsen, Knud Dalgaard-Jensen; FORCE Instituttet; HMK Bilcon A/S; Mærsk Container Industri A/S; Barsmark A/S; Pelmatic Knud E. Hansen A/S; Migatronic A/S; Institut for Skibs- og Havteknik, DTU; Dwinger Marineconsult, Carl Bro A/S; Søfartsstyrelsen)
    StatusActive
    Effective start/end date19/05/2010 → …