Evaluation of the implementation of family group conferences with minorityethnic families in four Danish municipalities

  • Skytte, Marianne (Project Participant)

Project Details

Description

Et landsdækkende projekt i perioden 1/7 1999 - 31/12 2003 gav meget positive erfaringer med anvendelsen af familierådslagning i arbejdet med at sikre udsatte børn og unge bedre støtte og omsorg under deres opvækst. Men projektet gav få erfaringer med familierådslagning i familier med minoritetsetnisk baggrund. Der er dog næppe tvivl om, at familierådslagning som en beslutningsmodel kan give også minoritetsetniske familier et større medansvar, inddrage og tilgodese de enkelte familiers egne resurser. Samarbejdet mellem familierne og myndighederne forventes også at kunne profitere af denne arbejdsform, hvis sigte er, at der udarbejdes løsninger, der er holdbare på længere sigt.

I perioden 1. januar 2007 - 31. juli 2009 er derfor iværksat et nyt projekt i 4 kommuner (Helsingør, Ishøj, Køge og Albertslund) med implementering af familierådslagning i minoritetsetniske familier. Formålet med implementeringsprojektet er i henhold til projektansøgningen

".At de sociale myndigheder tilregner sig indsigt og færdigheder i at anvende familierådslagning som model i samarbejdet med familier med minoritetsetnisk baggrund. At nævnte familier gennem denne beslutningsmodel opnår større indsigt i deres vanskeligheder, forbedre deres forældrekompetence og mobiliserer et større ansvar for opdragelsen af deres børn/unge." 

Psykolog, cand.pæd. psyk. Jytte Faureholm er hovedansvarlig og projektleder af implementeringsprojektet, og samarbejder i undervisningsdelen med socialrådgiver, cand.scient.soc., lektor på Den sociale Højskole, Lis Lynge Brønholt. Implementeringsprojektet finansieres af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Projektets delmål, succeskriterier og forventede resultater er i henhold til projektansøgningen:

"1. Af konkrete resultater forventes det, at hver af de 4 deltagende kommuner, gennemfører mellem 5 og 10 (gerne flere) rådslagninger i projektperioden.

2. Udover antallet af rådslagninger er det af central betydning, at de deltagende kommuner opnår reelle færdigheder og ønsker at anvende modellen i deres daglige praksis med familier med etnisk minoritetsbaggrund.

3. Evalueringen vil have fokus på, hvordan forældrene, de unge, sagsbehandlerne og de administrative myndigheder betragter modellen. Dette er vanskeligt at gøre målbart, men der vil her være et fokus på, hvorvidt de nævnte deltagere finder modellen brugbar i forhold til løsning af familiernes vanskeligheder." 

Evalueringen

Evalueringen af projektet gennemføres af Marianne Skytte, lektor ved Institut for sociologi, socialt arbejde og organisation, Aalborg Universitet, og den gennemføres dels som en procesevaluering og dels som en effektevaluering. Evalueringen finansieres af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Marianne Skytte samarbejder under evalueringen med Anders Mathiesen og Sturla Falck på NOVA, Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring i Oslo, der i samme periode evaluerer et 'tvillingeprojekt' i Oslo kommune.

Nordisk Samarbeidsråd for Kriminologi (NSfK) har bevilget midler til koordineringen og samarbejdet mellem de to projekter, og til et samarbejde med professor Ravinder Barn, University of London, der i samme periode gennemfører et lignende projekt i London: Family Group Conferences for Black and Minority Ethnic Children and Families.

 

StatusFinished
Effective start/end date15/04/200715/02/2009

Funding

  • Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Keywords

  • Family group conference, minority ethnic families, social work