<strong>Syng med - Fællessang med ældre (CD-projekt)</strong>

Description

CD-projekt
Projektet med uarbejdelse af en CD til fællessang sker i samarbejde med Musikterapiuddannelsen, Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet, og Skive Plejehjem v. afdelingsleder Hanne Christensen og med støttet af SANGPULJEN under Sangens År 2008. For mange svage ældre er fællessang ikke blot behageligt tidsfordriv, men er situationer hvor de oplever samvær, meningsfuldhed og øget livskvalitet.

Pilotprojekt
Fire musikterapistuderende gennemførte i forår 2008 et pilotprojekt, hvori de undersøgte, hvilke parametre man skulle tage højde for ved en akkompagnements CD til ældre. De besøgte Skive Plejehjem flere gange og fandt gennem observationer og samtaler med personale og beboere frem til retningslinjer for, hvilken tonehøjde, tempo samt instrumentering, der egnede sig bedst til at støtte fællessangen. Dette mundede ud i en prøve-CD hvor der var arrangeret og indspillet tre sange særligt til de ældre.

Formål
Der er udvalgt 20 sange inden for genren dansk sang: årstidssange og fædrelandssange, som skal danne indholdet på CD'en. Denne produceres som en dobbelt-CD hvor der kan vælges mellem akkompagnement med og uden sang. To musikterapistuderende er projektansvarlige og varetager CD-produktionen i et samarbejde med færdiguddannede musikere samt studerende fra musik- og musikterapistudiet. Hele processen foregår i nært samarbejde med forskere fra musikterapiuddannelsen som bl.a. varetager fondssøgning og overordnet projektledelse. CD'en produceres som et ikke-kommercielt produkt i 1.000 eksemplarer som derefter vil blive tilbudt alle landets plejehjem og lokalcentre i håb om at kunne styrke fællessangen i Danmark.

StatusFinished
Effective start/end date25/02/200801/12/2010

Funding

  • <ingen navn>
  • <ingen navn>
  • <ingen navn>