Struktur- og miljøtilpasning i lokale landbrugsområder

  • Thaysen, Jan Nymark (Project Participant)
  • Sørensen, Esben Munk (Project Participant)

Project Details

Description

Projektet fokuserer på videreudvikling af opkøbs- og forhandlingsbaserede metoder til miljøtilpasning i forskellige typer af landbrugsområder, som står overfor forandringer i de kommende år. Der vil blive fokuseret på de problemstillinger, som knytter sig til at skabe struktur- og miljøtilpasning i de områder, der i regionplanlægningen udpeges til at være områder for indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse og hvor en konkret forandring skal gennemføre en ændret arealanvendelse. I projektet behandles der primært problemstillinger vedrørende ønsket om forbedring af grundvandsbeskyttelsen og dermed sikring af drikkevandsforsyningen. Beskyttelsen af drikkevandsressourcen kan være tæt forbundet med andre lokalitetsforankrede initiativer, handlingsplaner til miljø- og strukturforbedring, landskabspleje, naturgenopretning, skovrejsning mv. Centralt i projektet er udvikling af et samlet metodekoncept til at håndtere forandringsopgaven i lokale landbrugsområder. Udgangspunktet vil derfor blive en begrebsmæssig systematisering af eksisterende fremgangsmåder kendt fra jordopkøb og jordfordeling og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som det kendes fra forandringsprojekter med flersidig arealanvendelse som målsætning, naturgenopretning, vejsager, vådområder mv. Projektet er finansieret af Ministeriet for Fødevare- erhverv og gennemføres i Videnscenter for det åbne lands planlægning i perioden 1999-2001 (Esben Munk Sørensen, Jan Thaysen)
StatusFinished
Effective start/end date19/05/201019/05/2013