Temporal Textures of Emotions

Project Details

Description

Hverdagslivet er fyldt af forskellige rytmer og rutiner, som rammesætter de følelser, der udspiller sig i menneskers liv. Vi keder os, for eksempel, når vi er nødt til at vente på bussen, men glæder os, når vi kan se frem til en aftale med en god ven. Covid-19 har imidlertid forårsaget en del forstyrrelser i hverdagstidens takter – på både godt og ondt. Mange har oplevet ikke at kunne brugen tiden, som de plejer; at grænser mellem arbejdstid og fritid pludselig har ændret sig; at tiden gik hurtigere, langsommere. eller måske helt i stå.

Gennem analyser af fortællinger fra hverdagslivet under Covid-19 nedlukningen, undersøger projektet, hvordan forandringer i de rytmer, rutiner og tidsligheder, der normalvis indrammer hverdagslivet, skaber særlige følelsesmæssige oplevelser (som fx kedsomhed, ensomhed, frygt), og hvordan temporal handlekraft bruges til at håndtere disse følelser i forsøget på at genskabe en almindelig hverdag i en helt ualmindelig situation.

Projektet bidrager til et spirende forskningsfelt inden for emotionssociologien om følelsers temporalitet, ved at undersøge, hvordan hverdagslivets følelser konstrueres i spændingsfeltet mellem tidsstruktur og temporal handlekraft.

I samarbejde med Aalborg Stadsarkiv indsamler vi fortællinger, dagbøger, interviews, og billeder fra hverdagslivet under Covid-19. Vi ønsker at få indblik i mange forskellige oplevelser, og derfor er din oplevelse vigtig at få med. Din og andres deltagelse i projektet er med til at skabe ny viden om tidens betydning i vores liv, samt bevare et unikt tidsbillede af hverdagslivet under Covid-19.

Hvis du har spørgsmål til projektet eller ønsker at deltage, er du meget velkommen til at kontakte projektansvarlig Katrine Buus eller via nedenstående link:

https://tidsroever.aau.dk/
StatusActive
Effective start/end date01/03/201818/10/2022

UN Sustainable Development Goals

In 2015, UN member states agreed to 17 global Sustainable Development Goals (SDGs) to end poverty, protect the planet and ensure prosperity for all. This project contributes towards the following SDG(s):

  • SDG 3 - Good Health and Well-being