Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier

Afsættet for projektet er, at dele af landet er præget af, at fraflytningen er større end tilflytningen med store konsekvenser for de berørte kommuners og lokalsamfunds udvikling og fremtid. I mange kommuner er der fokus på spørgsmålet om bosætning og øget tilflytning som en vej til fremtidig udvikling. Der er også nogle kommuner, som har en egentlig strategi i forhold til tilflyttere og som lykkes med at øge bosætningen. Flere kommuner oplever, at tilflytningen øges, men at ikke alle tilflytninger bidrager positivt til lokalsamfundets udvikling. I relation til dette er der behov for at belyse en række temaer. Det drejer sig om:

- Hvilke socio-kulturelle forandringer tilflytningen indebærer mht. livsstil og levevis. Det handler her om relationerne mellem fastboende og tilflyttere og hvorvidt mødet mellem forskellige 'kulturer' giver anledning til konflikter, men der er også fokus på de positive bidrag tilflytterne medfører.

- Hvordan tilflytterne kan karakteriseres. I tillæg til 'de lokale', 'de opsøgende', og 'de frie og selvkørende' tilflyttere (Ærø m.fl. 2005) kan der f.eks. være tale om enlige, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Der er behov for at kvalificere eksisterende viden for derved at nuancere, hvem tilflytterne er og hvor de bosætter sig.

- Hvilke fysiske forandringer tilflytterne giver anledning til bl.a. i forhold til boligerne og hvordan tilflytningen medfører funktionelle forandringer af landdistrikter og landsbyer.

- Hvilke erfaringer med udvikling og organisering af bosætningsstrategier der er til stede i yderkommunerne og hvorledes dette kan nyttiggøres i de kommuner, som har begrænset