Tværfaglig evidensafdækning af en særlig indsats for børn og unge på Lolland- Falster

Description

Projektet tager udgangspunkt i en større empirisk undersøgelse, der er et delprojekt under projektparaplyen ”Broen til bedre Sundhed”. Projektet tager udgangspunkt i, at en mindre kreds af fagpersoner med særlig viden om udsatte børn og unge gennem en periode på 9 måneder afdækker den foreliggende evidens af tidligere indsatser i forhold til socialt udsatte børn, unge og deres familier på Lolland-Falster for herved at kunne give et overblik over eksisterende indsatser samt beskrive forslag til en portefølje af fremtidige indsatser målrettet socialt udsatte børn og unge. Denne afsluttende rapport beskæftiger sig derfor med følgende forhold:

1. En operationel målgruppedefinition anvendelig for den videre indsats blandt partnerskabets aktører.
2. En systematisk tværfaglig evidensafdækning omfattende eksisterende data omkring tiltag, der reducerer ulighed hos socialt udsatte børn og unge.
3. Afdækning af hvor der mangler evidens i forhold til de tre niveauer, som projektet tager afsæt i – familien, skole/institution samt det strukturelle niveau.
4. Et konkret oplæg til en portefølje af aktiviteter, som ved koordineret implementering fra efteråret 2014 understøtter hinanden i forhold til at reducere ulighed i sundhed blandt udsatte børn og unge på Lolland-Falster.
5. Oplæg til forskningsaktiviteter og -samarbejder med operationelt sigte i samarbejde med førende danske forskningsinstitutioner med fokus på udsatte børn og unge – og med afsæt i Lolland-Falster.

Key findings

De indsamlede data bruges til at beskrive seks forskellige fokusområder med betydning for kommunernes bestræbelse på at mindske ulighed i sundhed for børn og unge:
- Politikker og instrukser
- Samarbejde mellem kommunernes myndighedsafdelinger og frontmedarbejdere
- Fokus på sundhed – Medarbejdernes sundshedsforståelse
- Almen praksis
- De tværfaglige grupper
- Eksisterende virksomme tiltag i de to kommuner
Rapporten afsluttes med to praksisforskrivende kapitler. På baggrund af analysen udpeges ni indsatsområder:
- Implementering af lovgivning og instrukser i daglige praksis
- Skab overblik og systematik i det lokalt forankrede sundhedsfremmende arbejde
- Styrk de tværfaglige grupper: faglighed og retning
- Styrk samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis
- Tidlig indsats, fokus på de yngste
- Fokus på familien
- Kost og motion
- Udbyg samarbejde mellem myndighedsafdelingen og frontmedarbejdere
- Fysiske rammer underbygger en sund og aktiv hverdag
StatusFinished
Effective start/end date01/04/201412/02/2015