Project Details

Description

PRAKSISFAGLIGHED – BEHOV FOR REDSKABER
I takt med at flere og flere brancher melder om mangel på faglært arbejdskraft som den væsentligste produktionsbegrænsende faktor, er et stadigt stærkere fokus blevet rettet mod mulige årsager til den faldende søgning til erhvervsskolerne. En af de (mange) mulige årsager, der peges på, er, at de praktiske fag stort set er forsvundet ud af folkeskolen. En anden er, at eleverne ikke vejledes godt nok om alternativerne til en almen gymnasial ungdomsuddannelse.
På den baggrund er der taget en række politiske initiativer, der skal sikre, at Praksisfaglighed bliver en integreret del af undervisningen i udskolingen, samt at eleverne også vurderes på dette parameter i uddannelsesparathedsvurderingen (UPV).
Med ”Styrket praksisfaglighed i folkeskolen” er det hensigten at trække de praktisk musiske fag endnu længere ind i folkeskolen, og det er ét ud af fem initiativer, der forventes at føre til, at flere unge motiveres til en erhvervsuddannelse. De fire andre tiltag er
▪ Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse
▪ Prøve i praktisk/musisk valgfag i 8. klasse
▪ Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
▪ Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse.
Opsummerende kan man sige, at læring og læreprocesser er baseret på og dybt afhængige af netop samspillet mellem omverdenserfaringer af forskellige slags og læringsaktiviteter med afsæt heri. Sådanne erfaringer er altså ikke blot 'fremmende' og udgør grundlaget for andre former for læring, end de rent praktisk betonede, de udgør reelt forudsætningen for, at læring i også mere teoretisk betonet forstand kan finde sted. Ud over at erfaringerne i sig selv skaber grundlag for en forståelsesorienteret læring skaber det samtidig basis for en naturlig nysgerrighed og for oplevelsen af relevans og støtter derved elevers motivation og danner grundlag for engagement og deltagelse (Borch 2015). Samlet set kan dette være med til at styrke de praktisk-musiske fags betydning i de unges bevidsthed som et udgangspunkt for at søge andre veje end de rent akademiske.
I forhold til udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen vil den ovenstående viden således danne udgangspunkt for en fremadrettet udvikling af begrebet praksisfaglighed. En praksisfaglighed, der kan være med til at gøre folkeskolens undervisning mere mangfoldig, anskuelig, aktiverende, inkluderende og motiverende. Det kan styrke lærings- og udviklingsmuligheder for alle elever og gøre det mere synligt, at der findes et bredt spektrum af karriereveje, der ikke alle er bogligt funderede. I en moderne skole skal dette gøres på måder, der på visse punkter vil adskille sig fra, hvordan man har gjort det de seneste 20-30 år, hvor boglig viden er tillagt stadig større betydning i nationale og internationale sammenligninger. Der skal udvikles nye måder - lærere skal med andre ord udvikle en ny praksisfaglighed, som matcher vilkårene i en moderne skole og et moderne samfund. Det skal dog anføres, at mange skoler gennem mange år har beskæftiget sig med sådanne problematikker og allerede er langt fremme.
Short titlePraksisfaglighed
StatusFinished
Effective start/end date01/10/201831/07/2020

Research Output

  • 1 Book chapter
  • 1 Journal article

Hvordan kan evalueringer skabe grundlag for læring?

Jensen, J. B., 15 Oct 2020, Evaluering - disciplin og praksis i udvikling. Hans Reitzels Forlag

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Praksisfaglighed: Forord til temanummer i Unge Pædagoger

Jensen, J. B., 1 Oct 2020, In : Unge Paedagoger.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review