Undersøgelse af trivselspersoners arbejde med unges mentale sundhed

Fremme af mental sundhed hos børn og unge er et indsatsområde i Aalborg Kommunes skolepolitik og på tværs af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Skoleforvaltningen samt Sundheds- og Kulturforvaltningen findes der aktuelt 55 indsatser, som har primært sigte mod mental sundhed hos unge i udskolingen (1). En hjørnesten i Aalborg Kommunes arbejde med unges mentale sundhed er indførelsen af en ’Trivselsperson-funktion’ på alle kommunens 48 folkeskoler. Indsatsen blev indført i år 2008, og er obligatorisk for alle skoler (2).
Etableringen af ’Trivselsperson-indsatsen’ skete i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen samt Sundheds- og Kulturforvaltningen (2). Skoleudvalget har udarbejdet en funktionsbeskrivelse for medarbejdere, som udfører ’Trivselsperson-indsatsen’, hvoraf det fremgår, at trivselspersonen skal være frontløber for alle børn og unges trivsel og agere ressourceperson for skolens elever, medarbejdere og forældre (2). Beskrivelsen angiver desuden en række obligatoriske opgaver, som skal varetages som del af ’Trivselsperson-indsatsen’, og opgaver som kan varetages. Det vægtes desuden, at indsatsen er tilpasset den lokale kontekst på den enkelte skole.
I kortlægningsrapporten ’Kortlægning af indsatser rettet mod mental sundhed blandt elever i udskolingen i Aalborg Kommune’ er indsatsen ’Trivselsperson’ eksemplificeret gennem fem cases repræsenterende hver sin trivselsperson på hver sin folkeskole (1). Gennem disse cases ses det, at ’Trivselsperson-indsatsen’ udmøntes meget forskelligt fra skole til skole både i forhold til tildelte timer, arbejdsopgaver, ligesom de medarbejdere, som varetager opgaven, har forskellig uddannelsesbaggrund. Kortlægningen viser desuden, at ’Trivselsperson-indsatsen’, på forskellige skoler, er baseret på mange forskellige, og ikke altid tydelige pædagogiske og teoretiske tilgange og forståelser, og vidensgrundlaget bag ’Trivselsperson-indsatsen’ ikke altid er veldefineret.
Formålet med dette projekt er at bidrage med ny viden om ’best practice’ i forhold til forskellige modeller for indsatsen ’Trivselsperson’ med henblik på at videreudvikle og optimere denne og herigennem reducere mistrivsel og styrke den mentale sundhed blandt unge i udskolingen.
Undersøgelsesspørgsmål
- Hvad kan man ud fra forskningslitteraturen sige om ’best practice’ for trivselspersoners arbejde med unges mentale sundhed i skoleregi?
- Hvordan arbejder trivselspersoner på Aalborg Kommunes folkeskoler med unges mentale sundhed, og hvilke styrker og svagheder, potentialer og barrierer oplever de i forhold til varetagelsen af ’Trivselsperson-indsatsen’ i relation til den lokale kontekst og de unges problemstillinger og behov?
Design og Metode
Første del af projektet består af en systematisk litteraturgennemgang, som baseres på en systematisk litteratursøgning i relevante forskningsdatabaser. Gennemførsel og dokumentation af søgningen og kritisk litteratur vurdering bliver udført efter anerkendte principper (3-4). Hernæst foretages et kvalitativt casestudie af indsatsen ’Trivselsperson’ med inkludering af et mindre antal skoler, der udvælges strategisk. Som metode til dataindsamling anvendes analyse af centrale dokumenter til beskrivelse af ’Trivselsperson-indsatsen’ på den enkelte case-skole, observation af trivselspersonernes arbejde samt interviews med de enkelte trivselsmedarbejdere.