Utzon Center

    Project Details

    Description

    På kanten af det mulige
    “I like to be on the edge of the possible”
    Jørn Utzon.

    Baggrund for etablering af Jørn Utzon arkiv, udstilling og forskningscenter

    Jørn Utzons hjemby og specielt havnefronten i Aalborg er en oplagt placering for en bygning, hvor Utzon er i centrum, som skaber af både form og indhold. Hans far, Åge Utzon, var skibsingeniør i Aalborg og en fremragende bådkonstruktør, som med sine legendariske spidsgattere var med til at udvikle en helt ny generation af sejlbåde i Danmark. Skibsingeniørens tankegang og arbejdsmetoder har været med til at præge Jørn Utzon og de maritime motiver, som ses i hans arbejder tager i bl.a. afsæt i den inspiration han samlede gennem sin barndom på havnen i Ålborg. Hans tankegang og arkitektur er dog på ingen måder tilbageskuende, men fremadrettet og visionær og derfor oplagt som forbillede for et dynamisk forsknings- og uddannelsescenter:

    “His work shows the world that he has been there and beyond – he proves that the marvelous and seemingly impossible in architecture can be achieved. He has always been ahead of his time. He rightly joins the handful of Modernists who have shaped the past century with buildings of timeless and enduring quality.”
    Citation of the jury for the 2003 Pritzker Architecture Prize to Jørn Utzon.

    Selv om Jørn Utzon er internationalt anerkendt, er størstedelen af hans anseelige værkproduktion kun delvist realiseret eller forblevet ikke realiseret. Således kan omfanget af hans arkitektoniske produktion kun fuldt anskues og vurderes gennem studier af hans skitser, tegninger og modeller, fysiske og virtuelle. Det ville derfor være værdifuldt at skabe et Utzon Center, som base for indsamling og bevaring af dette materiale både til brug for forskning og relaterede udstillinger.

    Etableringen af et Utzon Center i Aalborg vil ikke blot sætte byen på det internationale arkitektur kort, men vil også udvide byens kulturelle udbud.

    Formål
    - at lade Jørn Utzon’s arkitektur, ideer og filosofi give inspiration til forskning og udvikling af projekter omi fortid, nutid og fremtid
    - at etablere fysiske rammer, der kan give mulighed for at se og opleve Utzons arkitektur, projekter og arbejdsmetode, som derved kan give anledning til at koble fortid, nutid og fremtid gennem konkret og eksperimentel forskning og udvikling.

    Indhold
    Bygningen skal rumme tre væsentlige elementer:
    • Udstilling
    - Udstillingslokaler til udstillinger og præsentation af Utzons værk og relaterede temaer
    - Multimedie værksted og præsentationsrum
    • Forskning
    - kontorer og faciliteter til forskere
    - forskningsarkiv

    • Værft for eksperimentelle projekter
    Rum til ”arbejdende værksteder”, hvor forskere, arkitekter, ingeniører, studerende m.fl. kan realisere eksperimenter, prototyper, modeller m.m.. Værftet skal kunne bruges både værksted, udstilling – og åbnes som en stor port til byen og havnen. Værftet skal desuden bruges til ombevaring og vedligehold af en 45m2 Utzon spidsgatter, som indgår i centerets samling.

    Uddannelse og forskning ved Arkitektur&Design på Aalborg Universitet vil bidrage og interagere med både performance elementerne og de eksperimentelle elementer, ligesom også lokalerne i Musikkens Hus vil indgå i forskellige aktiviteter.

    Udviklings- og forskningsprojekter i Utzon centret:

    - Arkitekturforskning: Forskning indenfor Utzon værk og den Nordiske Tradition.
    - Tektonisk forskning: Forskning i sammenhængen mellem form og konstruktion i innovativ arkitektur, industriel design og båddesign.
    - 3D og 4D modellering og visualisering af Utzons værker/ nye projekter
    - Forskning i Organisk/Bionic design.
    - Forskning i sammenhængen mellem fysiske og digitale modeller.

    Uddannelsesprogrammer i Utzon centret:
    - Summer schools
    - Nordic Architecture Programme
    - Master classes
    - PhD courses

    Andre aktiviteter: (har været afholdt eller er ved at blive planlagt)
    - Utzon symposium
    - Konferencer henvendt til nationale og internationale interessenter relateret til ovennævnte projekter.
    - Udstillinger
    - Events


    Lokaliteter:
    1800 m2 – heraf værkstedshal/værft ca. 700m2.

    Udstyr:
    Udstilling: Montrer, projektorer, lys, lyd, stor/panoramaskærme
    Forskning: Computerer, arkivudstyr.
    Værksted: Værktøj og maskiner, samt kran i hallen til større emner/både.
    StatusFinished
    Effective start/end date01/05/200531/05/2008

    Funding

    • <ingen navn>

    Research Output

    • 1 2D/3D (psysical products)

    Utzon(x) 2013 - Tetra Leaf: Unfolding Utzon

    Andersson, L., Foged, I. W., Kirkegaard, P. H., Jensen, M. B. & Parigi, D., 14 Sep 2013

    Research output: Non-textual form2D/3D (psysical products)Research