Videnregnskaber og videnledelse

Både videnregnskaber og videnledelse hører til blandt de nye ledelsesbegreber, som i slutningen af 1990'erne blev en del af det danske sprog. Videnregnskabet var oprindeligt tænkt som en selvstændig rapporteringsform, der skulle supplere det traditionelle årsregnskab. Det rapporterede om virksomhedens viden og de aktiviteter, der foregik vedrørende videnledelse. I nogle virksomheder var videnregnskabet også tæt integreret med den interne styring. Begrebet fik megen opmærksomhed, men udviklingen har betydet, at den information, som fandtes i videnregnskaberne nu opfattes som en integreret del af virksomhedens årsrapport ud fra et business reporting-perspektiv.

Jeg arbejdede intenst med disse emner i perioden 1997 til 2005 og deltog fra 1998 til 2002 i de danske videnregnskabsprojekter, Herudover har jeg medvirket ved udviklingen af videnbaserede strategier og videnregnskaber i en række forskellige europæiske virksomheder.
Det danske videnregnskabsprojekt blev iværksat i foråret 1998 og resulterede i november 2000 i udgivelsen af en Guideline for Videnregnskaber. Projektet havde to overordnede formål. Et formål var praktisk. På basis af ’eksperimenter’ i virksomheder skulle det undersøges, hvorledes hensigtsmæssige regler, modeller eller standarder for videnregnskaber kunne udformes.

Den form for videnregnskab, der udvikles i løbet af projektet skulle kunne afgrænse ‘viden’, gøre den tilgængelig for måling og rapportering og dermed danne basis for handlinger for at øge videnkomponenters produktivitet, f.eks. med henblik på at skabe vækst og motivation eller for udviklingen af fleksible og innovative virksomheder.
Et andet formål var teoretisk. Med udgangspunkt i de medvirkende virksomheder skulle det undersøges, hvad ‘viden’ er, hvorledes den kan indfanges i målinger, og hvorledes rapportering er med til at påvirke dens værdi - kort sagt drejede det sig om at finde ud af, hvorledes viden indgår i en produktionsfunktion.

I forlængelse af ressourcebaseret teori er virksomheders langsigtede vækst og overlevelse grundet i deres kompetencer og viden. Kompetencer og viden henviser til et kollektivt ‘vi kan’ begrundet i erfaring med samspil mellem immaterielle og materielle aktiver. Med dette udgangspunkt fremkommer den pointe, at kapital i videnregnskabet ikke er en beholdning, men en proces. Derfor er videnregnskabsprojektets teoretiske spørgsmål, hvorledes man relaterer en proces til tal og målinger.

Den første fase af projektet var tilrettelagt som quasi-eksperimenter i 17 danske virksomheder og blev afsluttet primo 2001. De 17 virksomheder sat til at arbejde med begreberne ‘viden’ og ‘videnregnskab’. Denne proces blev fulgt af et hold forskere for at finde ud af, hvorledes man forankrer ‘viden’ og ‘videnregnskab’ i de enkelte virksomheder.

I projektets næste fase, der løb frem til medio 2003 fulgte vi hen ved 100 virksomheders arbejde med at udvikle strategier for videnledelse og udvikle videnregnskaber, der rapporterer herom. Denne fase havde ligeledes et praktisk formål, idet der skulle udarbejdes en revideret guideline, der blev offentliggjort 2. december 2002.

I projektets forskningsmæssige del blev der arbejdet med en række forskellige problemstillinger, heriblandt barrierer for videnledelse, identitetskonstruktion, ledelsesteknologier til understøttelse af videnledelse samt strategisk styring ved hjælp af videnregnskaber. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udgav den 2. december 2002 udgivet publikationerne 'Videnregnskaber - den nye guideline' og 'At analysere et videnregnskab'.