Artikelskrivning som eksamensform

Lars Domino Østergaard, Diana Stentoft

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

686 Downloads (Pure)

Abstract

I denne artikel vil vi diskutere, hvordan studerendes arbejde med udformning af en videnskabelig artikel som afsæt for summativ evaluering af undervisningsmoduler, kan bidrage såvel til de studerendes oplevelse af motivation som til oplevelse af, at de gives muligheder for at udvikle konkrete akademiske kompetencer. Vi tager udgangspunkt i en række teoretiske overvejelser, der knytter den summative evaluering til begreber som autentiske rammer, kompetenceudvikling og motivation. Disse overvejelser supplerer vi med resultaterne af en konkret undersøgelse af et pilotforsøg gennemført ved 2. semester på kandidatuddannelsen i Idræt på Aalborg Universitet. I relation til to kursusmoduler har de studerende udarbejdet en videnskabelig artikel med afsæt i indsamlet empiri. Undersøgelsen viser, at de studerende i altovervejende grad er positive over for artikelskrivning som udgangspunkt for deres evaluering. Undersøgelsen viser videre, at de studerende oplever en følelse af motivation ved bl.a. at arbejde med selvvalgte problemstillinger. Hvorvidt de studerende faktisk udviklede kompetencer i forløbet, som de ikke kunne udvikle ved andre evalueringsformer, er fortsat ikke afdækket men vil være et naturligt næste genstandsfelt for undersøgelse.
Original languageDanish
JournalDansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
Volume8
Issue number15
Pages (from-to)47-59
Number of pages13
ISSN2245-1374
Publication statusPublished - 2013

Cite this