At forstå det sociale - sociologi og socialt arbejde

Michael Hviid Jacobsen (Editor), Keith Pringle (Editor)

Research output: Book/ReportAnthologyResearch

Abstract

I disse år er det i stigende grad tilfældet, at en mangfoldighed af aktører og institutioner inden for det sociale felt efterspørger viden, der går på tværs af konventionelle faggrænser, og som på nyskabende måder kaster lys over stadig mere komplekse og foranderlige samfundsmæssige forhold. I adskillige år har faglig selvtilstrækkelighed eller akademisk selvisolation bevirket, at det har skortet på studier og perspektiver, der går på tværs af faggrænser og forsøger at belyse og forstå det sociale på nye og overraskende måder. Denne bog forsøger at råde bod herpå.

 

At forstå det sociale præsenterer en række kapitler, der hver især belyser den sociale verden ud fra et perspektiv, der tager afsæt i spændingsfeltet mellem socialt arbejde og sociologi, mellem sociologisk teori og social praksis. Trods deres tematiske variationer er det et fællestræk ved kapitlerne, at de hver især forsøger at angive frugtbare veje for eller eksempler på, hvorledes socialt arbejde og sociologi kan drage nytte af og berige hinanden, og hvordan teori, empirisk analyse og praksiserfaring er nært beslægtede. Bogens sigte er at vise, hvordan det sociologi og det sociale arbejde gensidigt kan drage nytte af hinanden ved at illustrere den sociologiske teoris relevans for praksis og betydningen af det sociale arbejdes praksis for sociologisk teori.

 

Alle bogens kapitler er skrevet af forskere med tilknytning til forskningsmiljøerne FOSO og Hverdagslivsgruppen ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og Keith Pringle, professor i sociologi ved Uppsala Universitet, Sverige.

 

Bogens målgruppe er fortrinsvis studerende i sociologi, socialt arbejde og beslægtede uddannelser, men den kan også med fordel læses af og inspirere forskere og praktikere inden for det sociale område i almindelighed.

Original languageDanish
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherAkademisk Forlag
Number of pages323
ISBN (Print)978-87-500-3965-5
Publication statusPublished - 2008

Keywords

  • sociology
  • social work

Cite this