At gøre det usynlige synligt: Geigertælleren, radioaktivitet og angst i den offentlige debat i Danmark 1945-1963

I denne artikel undersøges geigertællerens skiftende videnskabelige og kulturhistoriske rolle i en danske kontekst i perioden fra 1945-1963. Undersøgelsen sætter fokus på geigertællerens liv i krydsfeltet mellem videnskab, myndigheder og den bredere offentlighed, og baserer sig i tråd hermed på analyser af dels populærvidenskabelige værker, betænkninger, civilforsvarsmateriale og dagspressen i udvalgte perioder. Der argumenteres for, at geigertællerens betydning igennem perioden ændres i takt med både den teknologiske udvikling, men også den politiske og sociale udvikling som Danmark gennemgik. I atomalderens begyndelse bar geigertælleren på håbet om at genvinde en form for kontrol med de nye enorme kræfter, der var blevet sluppet løs. Geigertælleren kunne, som kanariefuglen i minen være et værn mod den usynlig dræber, som radioaktiviteten hurtigt blev betragtet som. I overgangen fra et videnskabeligt og politisk fokus på atombombernes initialstråling til et fokus på den sekundære stråling forbundet med radioaktivt nedfald, begyndte geigertællerens tal imidlertid at miste noget af deres handlingsanvisende funktion. I de nye atomkritiske strømninger, der for alvor begyndte at tage form i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne blev geigertælleren ikke længere set som et værn, men blev genstand for den samme bidende sarkasme, som blev videnskaben og myndighederne til dels.