At se og høre ungdomslivet

Maria Bruselius-Jensen, Dina Danielsen

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Forskningens vigtigste redskab er sproget. Vi skriver lange præsentationer og analyser, og taler med de unge eller arbejder med spørgeskemaer. Sproget er her helt centralt. De seneste årtier har der dog også i socialvidenskaben været stigende interesse for at udvikle metoder som kan være mere sensitive for ikke-sproglige - og skriftlige udtryksformer. En udvikling som ikke mindst har været udfoldet i barndoms- og ungdomsforskningen, fordi denne har været særligt opmærksom på de begrænsninger der kan være, når børn og unge skal italesætte deres erfaringer (Rasmussen 2013). Metodeudviklingen har været drevet af en forestilling om, at der er forhold og stemmer i de unges liv som ikke lader sig indfange i det sproglige (Thomson 2008), men bedre kan udtrykkes gennem visuelle metoder. Det voksende fokus på visuelle udtryksformer reflekterer også, at vi lever i en verden, hvor billedmedier og visuelle repræsentationer af virkeligheden bliver stadigt stærkere (Rasmussen 2013) også som en udtryksform de unge bruger til at fremstille sig selv (Nielsen, 2016). Både teknologier til at fremstille visuelle repræsentationer og faktiske billeder er meget nemt tilgængelige. Når vi præsenteres for empirisk materiale med en visuel side, giver den visuelle sociologi os redskaber til at bearbejde og omsætte det vi ser som forskere (Margolis & Pauwels, 2011; Rose, 2014). Visuelle udtryksformer har altså en central placering i udviklingen af metoder som er sensitive for andre udtryk end sprog og skrift. Pink beder dette fokus ud og skriver om ’sanselig etnografi’; en etnografi med opmærksomhed både på de sanselige aspekter ved de deltagende menneskers liv og i forskerens måde at praktisere sin forskning. Herunder hvordan forskeren sanser sine data (Pink 2009: 1). I dette kapitel vil vi være særligt opmærksomme på hvad det egentlig er man kan se i unges egne visuelle selvfortællinger og, inspireret af bl.a. Winther (2013) på hvad man hører, når man lytter til en bio-dokumentar, som kun har en audiovisuel side. Med denne metodologiske interesse for ikke sproglige udtryk, tager kapitlet udgangspunkt i et datamateriale, hvor tre unge har valgt at benytte tre forskellige udtryksformer til at besvare samme opgave, nemlig at lave en bio-dokumentar om dem selv og deres hverdagsliv. Det drejer sig om en film, en lydoptagelse med fotos og en lydoptagelse af et interview. Med udgangspunkt i de tre ungefortællinger diskuterer kapitlet, hvordan forskellige audio og visuelle udtryksformer har betydning for, både hvordan de unge kan udtrykke sig om deres hverdagsliv, og hvilke indsigter vi som forskere derigennem kan få adgang til.
Original languageDanish
Title of host publicationUngeperspektiver : Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen
EditorsMette Pless, Niels Ulrik Sørensen
Number of pages17
Volume1
Place of PublicationAalborg
PublisherAalborg Universitetsforlag
Publication date2018
Edition1
Pages113-130
Chapter6
ISBN (Print)978-87-7210-007-4
Publication statusPublished - 2018
SeriesTidsskriftet Ungdomsliv .
Number7
ISSN2445-5075

Cite this

Bruselius-Jensen, M., & Danielsen, D. (2018). At se og høre ungdomslivet. In M. Pless, & N. U. Sørensen (Eds.), Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen (1 ed., Vol. 1, pp. 113-130). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Tidsskriftet Ungdomsliv ., No. 7
Bruselius-Jensen, Maria ; Danielsen, Dina. / At se og høre ungdomslivet. Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. editor / Mette Pless ; Niels Ulrik Sørensen. Vol. 1 1. ed. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2018. pp. 113-130 (Tidsskriftet Ungdomsliv .; No. 7).
@inbook{76131bd299b2447b8d74ab3d4cd20ebd,
title = "At se og h{\o}re ungdomslivet",
abstract = "Forskningens vigtigste redskab er sproget. Vi skriver lange pr{\ae}sentationer og analyser, og taler med de unge eller arbejder med sp{\o}rgeskemaer. Sproget er her helt centralt. De seneste {\aa}rtier har der dog ogs{\aa} i socialvidenskaben v{\ae}ret stigende interesse for at udvikle metoder som kan v{\ae}re mere sensitive for ikke-sproglige - og skriftlige udtryksformer. En udvikling som ikke mindst har v{\ae}ret udfoldet i barndoms- og ungdomsforskningen, fordi denne har v{\ae}ret s{\ae}rligt opm{\ae}rksom p{\aa} de begr{\ae}nsninger der kan v{\ae}re, n{\aa}r b{\o}rn og unge skal itales{\ae}tte deres erfaringer (Rasmussen 2013). Metodeudviklingen har v{\ae}ret drevet af en forestilling om, at der er forhold og stemmer i de unges liv som ikke lader sig indfange i det sproglige (Thomson 2008), men bedre kan udtrykkes gennem visuelle metoder. Det voksende fokus p{\aa} visuelle udtryksformer reflekterer ogs{\aa}, at vi lever i en verden, hvor billedmedier og visuelle repr{\ae}sentationer af virkeligheden bliver stadigt st{\ae}rkere (Rasmussen 2013) ogs{\aa} som en udtryksform de unge bruger til at fremstille sig selv (Nielsen, 2016). B{\aa}de teknologier til at fremstille visuelle repr{\ae}sentationer og faktiske billeder er meget nemt tilg{\ae}ngelige. N{\aa}r vi pr{\ae}senteres for empirisk materiale med en visuel side, giver den visuelle sociologi os redskaber til at bearbejde og oms{\ae}tte det vi ser som forskere (Margolis & Pauwels, 2011; Rose, 2014). Visuelle udtryksformer har alts{\aa} en central placering i udviklingen af metoder som er sensitive for andre udtryk end sprog og skrift. Pink beder dette fokus ud og skriver om ’sanselig etnografi’; en etnografi med opm{\ae}rksomhed b{\aa}de p{\aa} de sanselige aspekter ved de deltagende menneskers liv og i forskerens m{\aa}de at praktisere sin forskning. Herunder hvordan forskeren sanser sine data (Pink 2009: 1). I dette kapitel vil vi v{\ae}re s{\ae}rligt opm{\ae}rksomme p{\aa} hvad det egentlig er man kan se i unges egne visuelle selvfort{\ae}llinger og, inspireret af bl.a. Winther (2013) p{\aa} hvad man h{\o}rer, n{\aa}r man lytter til en bio-dokumentar, som kun har en audiovisuel side. Med denne metodologiske interesse for ikke sproglige udtryk, tager kapitlet udgangspunkt i et datamateriale, hvor tre unge har valgt at benytte tre forskellige udtryksformer til at besvare samme opgave, nemlig at lave en bio-dokumentar om dem selv og deres hverdagsliv. Det drejer sig om en film, en lydoptagelse med fotos og en lydoptagelse af et interview. Med udgangspunkt i de tre ungefort{\ae}llinger diskuterer kapitlet, hvordan forskellige audio og visuelle udtryksformer har betydning for, b{\aa}de hvordan de unge kan udtrykke sig om deres hverdagsliv, og hvilke indsigter vi som forskere derigennem kan f{\aa} adgang til.",
keywords = "ungeperspektiver, visuelle metoder, motivation, unge, udskoling, metode, analytisk tilgang",
author = "Maria Bruselius-Jensen and Dina Danielsen",
year = "2018",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-7210-007-4",
volume = "1",
series = "Tidsskriftet Ungdomsliv .",
publisher = "Aalborg Universitetsforlag",
number = "7",
pages = "113--130",
editor = "Mette Pless and S{\o}rensen, {Niels Ulrik}",
booktitle = "Ungeperspektiver",
edition = "1",

}

Bruselius-Jensen, M & Danielsen, D 2018, At se og høre ungdomslivet. in M Pless & NU Sørensen (eds), Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. 1 edn, vol. 1, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, Tidsskriftet Ungdomsliv ., no. 7, pp. 113-130.

At se og høre ungdomslivet. / Bruselius-Jensen, Maria; Danielsen, Dina.

Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. ed. / Mette Pless; Niels Ulrik Sørensen. Vol. 1 1. ed. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag, 2018. p. 113-130 (Tidsskriftet Ungdomsliv .; No. 7).

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

TY - CHAP

T1 - At se og høre ungdomslivet

AU - Bruselius-Jensen, Maria

AU - Danielsen, Dina

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Forskningens vigtigste redskab er sproget. Vi skriver lange præsentationer og analyser, og taler med de unge eller arbejder med spørgeskemaer. Sproget er her helt centralt. De seneste årtier har der dog også i socialvidenskaben været stigende interesse for at udvikle metoder som kan være mere sensitive for ikke-sproglige - og skriftlige udtryksformer. En udvikling som ikke mindst har været udfoldet i barndoms- og ungdomsforskningen, fordi denne har været særligt opmærksom på de begrænsninger der kan være, når børn og unge skal italesætte deres erfaringer (Rasmussen 2013). Metodeudviklingen har været drevet af en forestilling om, at der er forhold og stemmer i de unges liv som ikke lader sig indfange i det sproglige (Thomson 2008), men bedre kan udtrykkes gennem visuelle metoder. Det voksende fokus på visuelle udtryksformer reflekterer også, at vi lever i en verden, hvor billedmedier og visuelle repræsentationer af virkeligheden bliver stadigt stærkere (Rasmussen 2013) også som en udtryksform de unge bruger til at fremstille sig selv (Nielsen, 2016). Både teknologier til at fremstille visuelle repræsentationer og faktiske billeder er meget nemt tilgængelige. Når vi præsenteres for empirisk materiale med en visuel side, giver den visuelle sociologi os redskaber til at bearbejde og omsætte det vi ser som forskere (Margolis & Pauwels, 2011; Rose, 2014). Visuelle udtryksformer har altså en central placering i udviklingen af metoder som er sensitive for andre udtryk end sprog og skrift. Pink beder dette fokus ud og skriver om ’sanselig etnografi’; en etnografi med opmærksomhed både på de sanselige aspekter ved de deltagende menneskers liv og i forskerens måde at praktisere sin forskning. Herunder hvordan forskeren sanser sine data (Pink 2009: 1). I dette kapitel vil vi være særligt opmærksomme på hvad det egentlig er man kan se i unges egne visuelle selvfortællinger og, inspireret af bl.a. Winther (2013) på hvad man hører, når man lytter til en bio-dokumentar, som kun har en audiovisuel side. Med denne metodologiske interesse for ikke sproglige udtryk, tager kapitlet udgangspunkt i et datamateriale, hvor tre unge har valgt at benytte tre forskellige udtryksformer til at besvare samme opgave, nemlig at lave en bio-dokumentar om dem selv og deres hverdagsliv. Det drejer sig om en film, en lydoptagelse med fotos og en lydoptagelse af et interview. Med udgangspunkt i de tre ungefortællinger diskuterer kapitlet, hvordan forskellige audio og visuelle udtryksformer har betydning for, både hvordan de unge kan udtrykke sig om deres hverdagsliv, og hvilke indsigter vi som forskere derigennem kan få adgang til.

AB - Forskningens vigtigste redskab er sproget. Vi skriver lange præsentationer og analyser, og taler med de unge eller arbejder med spørgeskemaer. Sproget er her helt centralt. De seneste årtier har der dog også i socialvidenskaben været stigende interesse for at udvikle metoder som kan være mere sensitive for ikke-sproglige - og skriftlige udtryksformer. En udvikling som ikke mindst har været udfoldet i barndoms- og ungdomsforskningen, fordi denne har været særligt opmærksom på de begrænsninger der kan være, når børn og unge skal italesætte deres erfaringer (Rasmussen 2013). Metodeudviklingen har været drevet af en forestilling om, at der er forhold og stemmer i de unges liv som ikke lader sig indfange i det sproglige (Thomson 2008), men bedre kan udtrykkes gennem visuelle metoder. Det voksende fokus på visuelle udtryksformer reflekterer også, at vi lever i en verden, hvor billedmedier og visuelle repræsentationer af virkeligheden bliver stadigt stærkere (Rasmussen 2013) også som en udtryksform de unge bruger til at fremstille sig selv (Nielsen, 2016). Både teknologier til at fremstille visuelle repræsentationer og faktiske billeder er meget nemt tilgængelige. Når vi præsenteres for empirisk materiale med en visuel side, giver den visuelle sociologi os redskaber til at bearbejde og omsætte det vi ser som forskere (Margolis & Pauwels, 2011; Rose, 2014). Visuelle udtryksformer har altså en central placering i udviklingen af metoder som er sensitive for andre udtryk end sprog og skrift. Pink beder dette fokus ud og skriver om ’sanselig etnografi’; en etnografi med opmærksomhed både på de sanselige aspekter ved de deltagende menneskers liv og i forskerens måde at praktisere sin forskning. Herunder hvordan forskeren sanser sine data (Pink 2009: 1). I dette kapitel vil vi være særligt opmærksomme på hvad det egentlig er man kan se i unges egne visuelle selvfortællinger og, inspireret af bl.a. Winther (2013) på hvad man hører, når man lytter til en bio-dokumentar, som kun har en audiovisuel side. Med denne metodologiske interesse for ikke sproglige udtryk, tager kapitlet udgangspunkt i et datamateriale, hvor tre unge har valgt at benytte tre forskellige udtryksformer til at besvare samme opgave, nemlig at lave en bio-dokumentar om dem selv og deres hverdagsliv. Det drejer sig om en film, en lydoptagelse med fotos og en lydoptagelse af et interview. Med udgangspunkt i de tre ungefortællinger diskuterer kapitlet, hvordan forskellige audio og visuelle udtryksformer har betydning for, både hvordan de unge kan udtrykke sig om deres hverdagsliv, og hvilke indsigter vi som forskere derigennem kan få adgang til.

KW - ungeperspektiver

KW - visuelle metoder

KW - motivation

KW - unge

KW - udskoling

KW - metode

KW - analytisk tilgang

UR - https://aauforlag.dk/shop/boeger/ungeperspektiver.aspx

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-7210-007-4

VL - 1

T3 - Tidsskriftet Ungdomsliv .

SP - 113

EP - 130

BT - Ungeperspektiver

A2 - Pless, Mette

A2 - Sørensen, Niels Ulrik

PB - Aalborg Universitetsforlag

CY - Aalborg

ER -

Bruselius-Jensen M, Danielsen D. At se og høre ungdomslivet. In Pless M, Sørensen NU, editors, Ungeperspektiver: Tænkninger og tilgange i ungdomsforskningen. 1 ed. Vol. 1. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 2018. p. 113-130. (Tidsskriftet Ungdomsliv .; No. 7).