Caring with Co-Workers: The Collegial Embeddedness of Emotional Labor

Research output: Book/ReportPh.D. thesisResearch

1330 Downloads (Pure)

Abstract

Denne PhD afhandling omhandler betalt omsorgsarbejde der udføres i en kollegial kontekst. Afhandlingen fokuserer på pædagogisk arbejde i daginstitutioner og ældreomsorg på plejehjem. Afhandlingen er indleveret som fire artikler, der har hver deres forskningsspørgsmål og konklusioner. Tilsammen belyser artiklerne forhold mellem følelsesmæssigt arbejde og kollektive processer blandt kolleger og betydningen af disse kollektive processer og det følelsesmæssige arbejde for omsorgsarbejdernes trivsel. Forskningsspørgsmålet: På hvilken måde er følelsesmæssigt arbejde i betalt omsorgsarbejde i institutioner indlejret i kollektive processer blandt kolleger og hvordan påvirker denne indlejring af det følelsesmæssige arbejde omsorgsarbejdere? har fungeret som en paraply for de fire artikler. Teoretisk er afhandlingen inspireret af forskellige tilgange fra følelsessociologien, særligt strukturelle, kulturelle, rituelle og symbolsk interaktionistiske tilgange, men afhandlingen trækker også på teorier om gruppeprocesser og et governmentalitets-perspektiv. Afhandlingen er baseret på spørgeskemadata og interview.
Afhandlingen falder i to dele. Den første del skitserer rammen for de fire artikler og består af en indledning, der introducerer det overordnede forskningsspørgsmål, begrebsafklaringer, præsentation af den empiriske kontekst, en forskningsoversigt, teoretiske, metodologiske og videnskabsteoretiske diskussioner såvel som en diskussion af forskningsbidrag på tværs af artiklerne, forslag til videre forskning og en konklusion. Den anden del af afhandlingen består af de fire artikler.
Den første artikel undersøger følelsesmæssige barrierer for artikulering af faglig uenighed blandt pædagoger. Artiklen viser, at pædagoger oplever det som vanskeligt at give udtryk for faglig uenighed med kolleger og artiklen foreslår grunde til disse vanskeligheder. Diskussionen af faglig uenighed forbindes til mening i arbejdet og der argumenteres for at kollegers praksis inklusiv deres følelsesmæssige arbejde kan være afgørende for pædagogers arbejdsliv idet kollegers arbejde bidrager til oplevelsen af mening i arbejdet og følelsen af at indgå i et produktivt fællesskab.
Den anden artikel identificerer en positivitets og glædeskultur blandt danske pædagoger i daginstitutioner og SOSU-medarbejdere på plejehjem og det diskuteres hvordan denne kultur påvirker medarbejderne. Positivitet fremstår på tre måder i det empiriske materiale: som en form for identifikation, som en måde at yde omsorg på og som en norm eller et krav, der rettes imod medarbejderne. Positivitet og glæde bliver af medarbejderne både set som nødvendige for at udføre arbejdet, men også som noget der gør arbejdet lettere at udføre. Kollegers humør bliver oplevet som smittende og stemningen blandt personalet fremstår som en vigtig betingelse for det følelsesmæssige arbejde der udføres. Positivitet bliver dog også brugt som en mestringsstrategi når medarbejderne står overfor høje krav og manglende ressourcer og i denne sammenhæng kan positivitetskulturen være en belastning for medarbejderne, idet den potentielt hindrer kritik af arbejdsvilkårene og individualiserer ansvaret for konsekvenserne af forøgede krav og besparelsesforanstaltninger.
Den tredje artikel udvikler eksisterende forståelser af sammenhængen mellem følelsesmæssigt arbejde og medarbejder trivsel gennem en teoretisk og empirisk analyse af situerede identitetsprocesser. Gennem et empirisk studie belyses følelsesmæssigt arbejde, trivsel og identitets-relevant feedback fra kolleger i tre situationer. Studiet finder, at konsekvenserne af følelsesmæssigt arbejde for medarbejdertrivsel er langt mere situationsafhængige end kvantitativ forskning hidtil har antaget. På baggrund af de fundne situationelle forskelle argumenteres der for at den mening, som det følelsesmæssige arbejde tilskrives, og betydningen af det følelsesmæssige arbejde for identitetsprocesser kan variere på tværs af situationer og interaktionspartnere.
Den fjerde artikel er en metodisk artikel, der diskuterer samspillet mellem metoder, teoretisk indhold og videnskabsteoretiske antagelser i identitetsforskning. Artiklen konkluderer at et kvantitativt selv-rapporterings mål for identitet nødvendigvis negligerer aspekter af identifikation, blandt dem den narrative, performative og kropsliggjorte karakter af identitet. Tilgengæld muliggør et sådant mål systematisk, standardiseret sammenligning af individer, hvilket gør det muligt at identificere mønstre imellem identifikation, sociale positioner, handlinger og oplevelser i store populationer. Artiklen efterspørger brug af mixed-methods i studiet af identitet med det formål at opnå en mere fuldstændig forståelse af identitetsprocesser ved både at undersøge individernes livsverden og mønstre som de fremstår for et udefra-perspektiv og dermed både forstå og forklare identifikation.
På baggrund af de fire artikler argumenteres der for at følelsesmæssigt arbejde i omsorgsinstitutioner er kollegialt indlejret og at denne indlejring på afgørende vis påvirker det følelsesmæssige arbejde og medarbejdernes trivsel. Denne indlejring er generelt blevet overset i forskning i følelsesmæssigt arbejde og forskere opfordres derfor til at gentænke de mange forskellige måder hvorpå følelsesmæssigt arbejde er socialt indlejret, siden denne indlejring er yderst vigtig for arbejdslivet for de som udfører det følelsesmæssige arbejde.
Original languageEnglish
Number of pages200
Publication statusPublished - 23 Nov 2012

Cite this

@phdthesis{4080f48047ac472ab272eb3dae6f6ae6,
title = "Caring with Co-Workers: The Collegial Embeddedness of Emotional Labor",
abstract = "Denne PhD afhandling omhandler betalt omsorgsarbejde der udf{\o}res i en kollegial kontekst. Afhandlingen fokuserer p{\aa} p{\ae}dagogisk arbejde i daginstitutioner og {\ae}ldreomsorg p{\aa} plejehjem. Afhandlingen er indleveret som fire artikler, der har hver deres forskningssp{\o}rgsm{\aa}l og konklusioner. Tilsammen belyser artiklerne forhold mellem f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde og kollektive processer blandt kolleger og betydningen af disse kollektive processer og det f{\o}lelsesm{\ae}ssige arbejde for omsorgsarbejdernes trivsel. Forskningssp{\o}rgsm{\aa}let: P{\aa} hvilken m{\aa}de er f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde i betalt omsorgsarbejde i institutioner indlejret i kollektive processer blandt kolleger og hvordan p{\aa}virker denne indlejring af det f{\o}lelsesm{\ae}ssige arbejde omsorgsarbejdere? har fungeret som en paraply for de fire artikler. Teoretisk er afhandlingen inspireret af forskellige tilgange fra f{\o}lelsessociologien, s{\ae}rligt strukturelle, kulturelle, rituelle og symbolsk interaktionistiske tilgange, men afhandlingen tr{\ae}kker ogs{\aa} p{\aa} teorier om gruppeprocesser og et governmentalitets-perspektiv. Afhandlingen er baseret p{\aa} sp{\o}rgeskemadata og interview.Afhandlingen falder i to dele. Den f{\o}rste del skitserer rammen for de fire artikler og best{\aa}r af en indledning, der introducerer det overordnede forskningssp{\o}rgsm{\aa}l, begrebsafklaringer, pr{\ae}sentation af den empiriske kontekst, en forskningsoversigt, teoretiske, metodologiske og videnskabsteoretiske diskussioner s{\aa}vel som en diskussion af forskningsbidrag p{\aa} tv{\ae}rs af artiklerne, forslag til videre forskning og en konklusion. Den anden del af afhandlingen best{\aa}r af de fire artikler.Den f{\o}rste artikel unders{\o}ger f{\o}lelsesm{\ae}ssige barrierer for artikulering af faglig uenighed blandt p{\ae}dagoger. Artiklen viser, at p{\ae}dagoger oplever det som vanskeligt at give udtryk for faglig uenighed med kolleger og artiklen foresl{\aa}r grunde til disse vanskeligheder. Diskussionen af faglig uenighed forbindes til mening i arbejdet og der argumenteres for at kollegers praksis inklusiv deres f{\o}lelsesm{\ae}ssige arbejde kan v{\ae}re afg{\o}rende for p{\ae}dagogers arbejdsliv idet kollegers arbejde bidrager til oplevelsen af mening i arbejdet og f{\o}lelsen af at indg{\aa} i et produktivt f{\ae}llesskab. Den anden artikel identificerer en positivitets og gl{\ae}deskultur blandt danske p{\ae}dagoger i daginstitutioner og SOSU-medarbejdere p{\aa} plejehjem og det diskuteres hvordan denne kultur p{\aa}virker medarbejderne. Positivitet fremst{\aa}r p{\aa} tre m{\aa}der i det empiriske materiale: som en form for identifikation, som en m{\aa}de at yde omsorg p{\aa} og som en norm eller et krav, der rettes imod medarbejderne. Positivitet og gl{\ae}de bliver af medarbejderne b{\aa}de set som n{\o}dvendige for at udf{\o}re arbejdet, men ogs{\aa} som noget der g{\o}r arbejdet lettere at udf{\o}re. Kollegers hum{\o}r bliver oplevet som smittende og stemningen blandt personalet fremst{\aa}r som en vigtig betingelse for det f{\o}lelsesm{\ae}ssige arbejde der udf{\o}res. Positivitet bliver dog ogs{\aa} brugt som en mestringsstrategi n{\aa}r medarbejderne st{\aa}r overfor h{\o}je krav og manglende ressourcer og i denne sammenh{\ae}ng kan positivitetskulturen v{\ae}re en belastning for medarbejderne, idet den potentielt hindrer kritik af arbejdsvilk{\aa}rene og individualiserer ansvaret for konsekvenserne af for{\o}gede krav og besparelsesforanstaltninger.Den tredje artikel udvikler eksisterende forst{\aa}elser af sammenh{\ae}ngen mellem f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde og medarbejder trivsel gennem en teoretisk og empirisk analyse af situerede identitetsprocesser. Gennem et empirisk studie belyses f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde, trivsel og identitets-relevant feedback fra kolleger i tre situationer. Studiet finder, at konsekvenserne af f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde for medarbejdertrivsel er langt mere situationsafh{\ae}ngige end kvantitativ forskning hidtil har antaget. P{\aa} baggrund af de fundne situationelle forskelle argumenteres der for at den mening, som det f{\o}lelsesm{\ae}ssige arbejde tilskrives, og betydningen af det f{\o}lelsesm{\ae}ssige arbejde for identitetsprocesser kan variere p{\aa} tv{\ae}rs af situationer og interaktionspartnere.Den fjerde artikel er en metodisk artikel, der diskuterer samspillet mellem metoder, teoretisk indhold og videnskabsteoretiske antagelser i identitetsforskning. Artiklen konkluderer at et kvantitativt selv-rapporterings m{\aa}l for identitet n{\o}dvendigvis negligerer aspekter af identifikation, blandt dem den narrative, performative og kropsliggjorte karakter af identitet. Tilgeng{\ae}ld muligg{\o}r et s{\aa}dant m{\aa}l systematisk, standardiseret sammenligning af individer, hvilket g{\o}r det muligt at identificere m{\o}nstre imellem identifikation, sociale positioner, handlinger og oplevelser i store populationer. Artiklen eftersp{\o}rger brug af mixed-methods i studiet af identitet med det form{\aa}l at opn{\aa} en mere fuldst{\ae}ndig forst{\aa}else af identitetsprocesser ved b{\aa}de at unders{\o}ge individernes livsverden og m{\o}nstre som de fremst{\aa}r for et udefra-perspektiv og dermed b{\aa}de forst{\aa} og forklare identifikation.P{\aa} baggrund af de fire artikler argumenteres der for at f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde i omsorgsinstitutioner er kollegialt indlejret og at denne indlejring p{\aa} afg{\o}rende vis p{\aa}virker det f{\o}lelsesm{\ae}ssige arbejde og medarbejdernes trivsel. Denne indlejring er generelt blevet overset i forskning i f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde og forskere opfordres derfor til at gent{\ae}nke de mange forskellige m{\aa}der hvorp{\aa} f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde er socialt indlejret, siden denne indlejring er yderst vigtig for arbejdslivet for de som udf{\o}rer det f{\o}lelsesm{\ae}ssige arbejde.",
keywords = "f{\o}lelsesm{\ae}ssigt arbejde, omsorgsarbejde, kolleger, emotional labor, omsorg, identitet, p{\ae}dagog, SOSU, Arbejdsliv",
author = "Merete Monrad",
year = "2012",
month = "11",
day = "23",
language = "English",

}

Caring with Co-Workers : The Collegial Embeddedness of Emotional Labor. / Monrad, Merete.

2012. 200 p.

Research output: Book/ReportPh.D. thesisResearch

TY - BOOK

T1 - Caring with Co-Workers

T2 - The Collegial Embeddedness of Emotional Labor

AU - Monrad, Merete

PY - 2012/11/23

Y1 - 2012/11/23

N2 - Denne PhD afhandling omhandler betalt omsorgsarbejde der udføres i en kollegial kontekst. Afhandlingen fokuserer på pædagogisk arbejde i daginstitutioner og ældreomsorg på plejehjem. Afhandlingen er indleveret som fire artikler, der har hver deres forskningsspørgsmål og konklusioner. Tilsammen belyser artiklerne forhold mellem følelsesmæssigt arbejde og kollektive processer blandt kolleger og betydningen af disse kollektive processer og det følelsesmæssige arbejde for omsorgsarbejdernes trivsel. Forskningsspørgsmålet: På hvilken måde er følelsesmæssigt arbejde i betalt omsorgsarbejde i institutioner indlejret i kollektive processer blandt kolleger og hvordan påvirker denne indlejring af det følelsesmæssige arbejde omsorgsarbejdere? har fungeret som en paraply for de fire artikler. Teoretisk er afhandlingen inspireret af forskellige tilgange fra følelsessociologien, særligt strukturelle, kulturelle, rituelle og symbolsk interaktionistiske tilgange, men afhandlingen trækker også på teorier om gruppeprocesser og et governmentalitets-perspektiv. Afhandlingen er baseret på spørgeskemadata og interview.Afhandlingen falder i to dele. Den første del skitserer rammen for de fire artikler og består af en indledning, der introducerer det overordnede forskningsspørgsmål, begrebsafklaringer, præsentation af den empiriske kontekst, en forskningsoversigt, teoretiske, metodologiske og videnskabsteoretiske diskussioner såvel som en diskussion af forskningsbidrag på tværs af artiklerne, forslag til videre forskning og en konklusion. Den anden del af afhandlingen består af de fire artikler.Den første artikel undersøger følelsesmæssige barrierer for artikulering af faglig uenighed blandt pædagoger. Artiklen viser, at pædagoger oplever det som vanskeligt at give udtryk for faglig uenighed med kolleger og artiklen foreslår grunde til disse vanskeligheder. Diskussionen af faglig uenighed forbindes til mening i arbejdet og der argumenteres for at kollegers praksis inklusiv deres følelsesmæssige arbejde kan være afgørende for pædagogers arbejdsliv idet kollegers arbejde bidrager til oplevelsen af mening i arbejdet og følelsen af at indgå i et produktivt fællesskab. Den anden artikel identificerer en positivitets og glædeskultur blandt danske pædagoger i daginstitutioner og SOSU-medarbejdere på plejehjem og det diskuteres hvordan denne kultur påvirker medarbejderne. Positivitet fremstår på tre måder i det empiriske materiale: som en form for identifikation, som en måde at yde omsorg på og som en norm eller et krav, der rettes imod medarbejderne. Positivitet og glæde bliver af medarbejderne både set som nødvendige for at udføre arbejdet, men også som noget der gør arbejdet lettere at udføre. Kollegers humør bliver oplevet som smittende og stemningen blandt personalet fremstår som en vigtig betingelse for det følelsesmæssige arbejde der udføres. Positivitet bliver dog også brugt som en mestringsstrategi når medarbejderne står overfor høje krav og manglende ressourcer og i denne sammenhæng kan positivitetskulturen være en belastning for medarbejderne, idet den potentielt hindrer kritik af arbejdsvilkårene og individualiserer ansvaret for konsekvenserne af forøgede krav og besparelsesforanstaltninger.Den tredje artikel udvikler eksisterende forståelser af sammenhængen mellem følelsesmæssigt arbejde og medarbejder trivsel gennem en teoretisk og empirisk analyse af situerede identitetsprocesser. Gennem et empirisk studie belyses følelsesmæssigt arbejde, trivsel og identitets-relevant feedback fra kolleger i tre situationer. Studiet finder, at konsekvenserne af følelsesmæssigt arbejde for medarbejdertrivsel er langt mere situationsafhængige end kvantitativ forskning hidtil har antaget. På baggrund af de fundne situationelle forskelle argumenteres der for at den mening, som det følelsesmæssige arbejde tilskrives, og betydningen af det følelsesmæssige arbejde for identitetsprocesser kan variere på tværs af situationer og interaktionspartnere.Den fjerde artikel er en metodisk artikel, der diskuterer samspillet mellem metoder, teoretisk indhold og videnskabsteoretiske antagelser i identitetsforskning. Artiklen konkluderer at et kvantitativt selv-rapporterings mål for identitet nødvendigvis negligerer aspekter af identifikation, blandt dem den narrative, performative og kropsliggjorte karakter af identitet. Tilgengæld muliggør et sådant mål systematisk, standardiseret sammenligning af individer, hvilket gør det muligt at identificere mønstre imellem identifikation, sociale positioner, handlinger og oplevelser i store populationer. Artiklen efterspørger brug af mixed-methods i studiet af identitet med det formål at opnå en mere fuldstændig forståelse af identitetsprocesser ved både at undersøge individernes livsverden og mønstre som de fremstår for et udefra-perspektiv og dermed både forstå og forklare identifikation.På baggrund af de fire artikler argumenteres der for at følelsesmæssigt arbejde i omsorgsinstitutioner er kollegialt indlejret og at denne indlejring på afgørende vis påvirker det følelsesmæssige arbejde og medarbejdernes trivsel. Denne indlejring er generelt blevet overset i forskning i følelsesmæssigt arbejde og forskere opfordres derfor til at gentænke de mange forskellige måder hvorpå følelsesmæssigt arbejde er socialt indlejret, siden denne indlejring er yderst vigtig for arbejdslivet for de som udfører det følelsesmæssige arbejde.

AB - Denne PhD afhandling omhandler betalt omsorgsarbejde der udføres i en kollegial kontekst. Afhandlingen fokuserer på pædagogisk arbejde i daginstitutioner og ældreomsorg på plejehjem. Afhandlingen er indleveret som fire artikler, der har hver deres forskningsspørgsmål og konklusioner. Tilsammen belyser artiklerne forhold mellem følelsesmæssigt arbejde og kollektive processer blandt kolleger og betydningen af disse kollektive processer og det følelsesmæssige arbejde for omsorgsarbejdernes trivsel. Forskningsspørgsmålet: På hvilken måde er følelsesmæssigt arbejde i betalt omsorgsarbejde i institutioner indlejret i kollektive processer blandt kolleger og hvordan påvirker denne indlejring af det følelsesmæssige arbejde omsorgsarbejdere? har fungeret som en paraply for de fire artikler. Teoretisk er afhandlingen inspireret af forskellige tilgange fra følelsessociologien, særligt strukturelle, kulturelle, rituelle og symbolsk interaktionistiske tilgange, men afhandlingen trækker også på teorier om gruppeprocesser og et governmentalitets-perspektiv. Afhandlingen er baseret på spørgeskemadata og interview.Afhandlingen falder i to dele. Den første del skitserer rammen for de fire artikler og består af en indledning, der introducerer det overordnede forskningsspørgsmål, begrebsafklaringer, præsentation af den empiriske kontekst, en forskningsoversigt, teoretiske, metodologiske og videnskabsteoretiske diskussioner såvel som en diskussion af forskningsbidrag på tværs af artiklerne, forslag til videre forskning og en konklusion. Den anden del af afhandlingen består af de fire artikler.Den første artikel undersøger følelsesmæssige barrierer for artikulering af faglig uenighed blandt pædagoger. Artiklen viser, at pædagoger oplever det som vanskeligt at give udtryk for faglig uenighed med kolleger og artiklen foreslår grunde til disse vanskeligheder. Diskussionen af faglig uenighed forbindes til mening i arbejdet og der argumenteres for at kollegers praksis inklusiv deres følelsesmæssige arbejde kan være afgørende for pædagogers arbejdsliv idet kollegers arbejde bidrager til oplevelsen af mening i arbejdet og følelsen af at indgå i et produktivt fællesskab. Den anden artikel identificerer en positivitets og glædeskultur blandt danske pædagoger i daginstitutioner og SOSU-medarbejdere på plejehjem og det diskuteres hvordan denne kultur påvirker medarbejderne. Positivitet fremstår på tre måder i det empiriske materiale: som en form for identifikation, som en måde at yde omsorg på og som en norm eller et krav, der rettes imod medarbejderne. Positivitet og glæde bliver af medarbejderne både set som nødvendige for at udføre arbejdet, men også som noget der gør arbejdet lettere at udføre. Kollegers humør bliver oplevet som smittende og stemningen blandt personalet fremstår som en vigtig betingelse for det følelsesmæssige arbejde der udføres. Positivitet bliver dog også brugt som en mestringsstrategi når medarbejderne står overfor høje krav og manglende ressourcer og i denne sammenhæng kan positivitetskulturen være en belastning for medarbejderne, idet den potentielt hindrer kritik af arbejdsvilkårene og individualiserer ansvaret for konsekvenserne af forøgede krav og besparelsesforanstaltninger.Den tredje artikel udvikler eksisterende forståelser af sammenhængen mellem følelsesmæssigt arbejde og medarbejder trivsel gennem en teoretisk og empirisk analyse af situerede identitetsprocesser. Gennem et empirisk studie belyses følelsesmæssigt arbejde, trivsel og identitets-relevant feedback fra kolleger i tre situationer. Studiet finder, at konsekvenserne af følelsesmæssigt arbejde for medarbejdertrivsel er langt mere situationsafhængige end kvantitativ forskning hidtil har antaget. På baggrund af de fundne situationelle forskelle argumenteres der for at den mening, som det følelsesmæssige arbejde tilskrives, og betydningen af det følelsesmæssige arbejde for identitetsprocesser kan variere på tværs af situationer og interaktionspartnere.Den fjerde artikel er en metodisk artikel, der diskuterer samspillet mellem metoder, teoretisk indhold og videnskabsteoretiske antagelser i identitetsforskning. Artiklen konkluderer at et kvantitativt selv-rapporterings mål for identitet nødvendigvis negligerer aspekter af identifikation, blandt dem den narrative, performative og kropsliggjorte karakter af identitet. Tilgengæld muliggør et sådant mål systematisk, standardiseret sammenligning af individer, hvilket gør det muligt at identificere mønstre imellem identifikation, sociale positioner, handlinger og oplevelser i store populationer. Artiklen efterspørger brug af mixed-methods i studiet af identitet med det formål at opnå en mere fuldstændig forståelse af identitetsprocesser ved både at undersøge individernes livsverden og mønstre som de fremstår for et udefra-perspektiv og dermed både forstå og forklare identifikation.På baggrund af de fire artikler argumenteres der for at følelsesmæssigt arbejde i omsorgsinstitutioner er kollegialt indlejret og at denne indlejring på afgørende vis påvirker det følelsesmæssige arbejde og medarbejdernes trivsel. Denne indlejring er generelt blevet overset i forskning i følelsesmæssigt arbejde og forskere opfordres derfor til at gentænke de mange forskellige måder hvorpå følelsesmæssigt arbejde er socialt indlejret, siden denne indlejring er yderst vigtig for arbejdslivet for de som udfører det følelsesmæssige arbejde.

KW - følelsesmæssigt arbejde

KW - omsorgsarbejde

KW - kolleger

KW - emotional labor

KW - omsorg

KW - identitet

KW - pædagog

KW - SOSU

KW - Arbejdsliv

M3 - Ph.D. thesis

BT - Caring with Co-Workers

ER -