Beslutningsstøttesystemer på børn- og ungeområdet: Konstruktionen af en ny vidensform

I disse år introduceres socialt arbejde i stigende grad for kunstigt intelligente beslutningsstøttesystemer. På børne- og ungeområdet er danske kommuner, herunder Københavns Kommune Borgercenter Børn og Unge (BBU), ved at udvikle og teste beslutningsstøttesystemer til akutvurdering af underretninger. Forhåbningen er, at teknologierne ved at trække på og lære af store mængder af historisk data kan reducere usikkerheden og dermed understøtte og kvalificere fremtidige vurderinger og beslutninger, strukturere og muliggøre tidligere indsatser og dermed levere mere velfærd for færre ressourcer. Beslutningsstøttesystemet beregner på baggrund af matematiske modeller om en underretning er akut. Vurderingsgrundlaget er således et ganske andet end socialarbejderens og ligeså kan systemets beregningsmodel siges at konstituere en alternativ vidensform. I denne artikel undersøger jeg, hvordan beslutningsstøttesystemet i BBU er udviklet og opbygget for hermed at bidrage til forståelsen af denne vidensform og konstruktionen heraf. Undersøgelsesdesign og analyse trækker på Aktør-Netværks Teori og særligt begrebet translation, som anvendes til at udfolde og fortolke de forskellige oversættelsesprocesser, hvorigennem beslutningsstøttesystemets vurdering konstrueres som matematiske og neutrale beregninger. Afslutningsvist diskuterer jeg perspektiverne for socialt arbejde i relation til det øgede fokus på kunstigt intelligente beslutningsstøttesystemer.