Den planlagte og den levede forstad: En arkitektur-antropologisk søgen efter udveksling mellem forstadens enklaver

I disse år står nogle af de danske efterkrigstids forstæder over for store udfordringer - social segregation og demografiske ændringer samt udfordringer forbundet med den bæredygtige omstilling. Særligt segregeringen forhindrer, at det sociale liv udfoldes på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel, da forstæderne i deres fysiske struktur er opdelt i enklaver, med hver sin boligform, hvert sit funktionelle program, adskilt af infrastruktur. Der eftersøges derfor i denne afhandling potentialer for fysisk og social brobygning mellem forstadens enklaver i form af offentlige domæner. Det sker i en arkitektur-antropologisk kortlægning af offentlige rum i forstaden Søndermarken Syd i Vejle. Der sættes i afhandlingen fokus på forholdet mellem den planlagte forstad og det levede liv i Søndermarken, og det påvises, at forstaden som bymodel både virker og værdsættes. Der påvises endvidere en række potentialer for brobygning mellem forstadens enklaver gennem udvikling af forstadens offentlige rum.