Den produktive kvinde: Kroppen, kærligheden og økonomien

Denne artikel har til formål at bidrage til refleksion over, hvordan familien forstås po-litisk og i socialt velfærdsarbejde i Danmark. Gennem en historisk analyse af politikker for og udviklinger i socialt velfærdsarbejde fra 30’erne og frem til slutningen af 90’erne vises det, at forståelser af familien er blevet formet gennem ideen om den produktive kvinde. Ideen om den produktive kvinde henviser til den kvinde, der formår at overkomme vanskelighederne i at skabe sammenhæng mellem kroppen, kærlighe-den og økonomien med det formål at realisere familiens – og ikke mindst barnets – behov. På den måde har der historisk i politik og socialt velfærdsarbejde været en an-tagelse om, at kvindens indsats er afgørende for familiens levede liv og muligheder. Dette gælder ikke mindst den kvinde, der er alene om forsørgelse og omsorg for bar-net. Analysen viser imidlertid samtidig, at de mere specifikke forestillinger om den produktive kvinde langt fra er entydige og også rummer konfliktende perspektiver. Hvor det politiske syn på familien mere ensidigt fokuserer på kvindens evne til at imø-dekomme produktivitetsidealer knyttet til moderskab og arbejde, findes der i socialt velfærdsarbejde kontinuerlige forsøg på at adressere, hvordan samfundets forventnin-ger til produktivitet og velfærd udfordrer kvinden, samt at udbrede et mere komplekst syn på familien og dens vilkår. I nyere tid sløres disse konfliktende forestillinger dog af et relativt stærkt og homogent fokus på barnets psykosociale trivsel. Familien forstås i dag gennem opmærksomheden på barnet. Derfor rejser artiklen spørgsmålet, om det i vor tid er blevet vanskeligere at rumme kompleksiteten i det levede familieliv, vanske-lighederne i at skabe sammenhæng mellem krop, kærlighed og økonomi, samt betyd-ning af den produktive kvinde? Eller skaber fokusset på barnet nye muligheder for re-fleksion over disse forhold?