Det iscenesatte publikum

Publikum er ikke længere, hvad det har været. Godt nok ligner det som regel et helt almindeligt publikum, og det klapper for det meste også på rette tid og sted. Men det bliver mere og mere iscenesat med henblik på at optimere den begejstring, der er en vigtig del af mødet mellem den aktive eller udøvende og dennes publikum. Umiddelbart ser det imponerende ud, men på sigt kan det medvirke til, at samspillet mellem den aktive eller udøvende og det givne publikum bliver et tomt ritual, der først og fremmest er etableret til glæde for den aktive, den udøvendes eller publikums egen status, selvtillid og pralende stolthed.