Det sociale bånd og følelser i menneskers interaktion: Thomas Scheffs socialpsykologiske perspektiv på stolthed og skam

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Artiklen diskuterer socialpsykologen Thomas Scheffs teori om det sociale bånd og følelserne stolthed og skam. Fokuset vil være på skamfølelsen for herved at udfolde konsekvenserne af et sådant fokus i forståelsen af den sociale interaktion. Scheff udpeger skammen til at være den hyppigst forekommende og mest centrale følelse, og det er denne argumentation, der udfoldes i artiklen ved at se på tre af Scheffs centrale inspirationskilder: 1) E. Goffman og dennes blik for følelsesdynamikker i interaktionen, 2) C.H. Cooleys teori om det sociale spejlselv og 3) H. Lewis' begreb om følelsesfælder og sondring mellem åben, udifferentieret og omledt skam. I artiklen vil det desuden blive tydeliggjort, hvordan Scheffs teori rummer en kobling mellem mikro- og makroniveau, idet Scheff og S. Retzingers fælles og individuelle arbejder inddrages. Det skitseres, hvordan skam og stolthed influerer på menneskers sociale liv, og hvordan studiet heraf kan give en dybere indsigt i dysfunktionel kommunikation og konflikteskalering både i forbindelse med konflikter både på et mellemmenneskeligt og et internationalt niveau.
Original languageDanish
JournalPsyke og Logos
Volume33
Issue number1
Pages (from-to)7-26
Number of pages20
ISSN0107-1211
Publication statusPublished - Jun 2012

Cite this