Didaktisk design i netværksskolen: at sætte rammer for hverdagens praksis

Netværkssamfundet stiller krav om, at man kan indgå i vekslende typer af samarbejde i løst koblede, foranderlige og procesorienterede projekter, og i skiftende netværksstrukturer. I netværkssamfundet er det evnen til livslang læring, selvstændighed, vidensdeling, kreativitet, samarbejde og digital dannelse, der udgør de nøglekompetencer, der sikrer, at kommende generationer kan begå sig som borgere og på arbejdsmarkedet. Derfor bliver man i netværkssamfundet aldrig udlært eller færdiguddannet, som man kunne blive det i industrisamfundet … Man sammenligner det forventede med det faktisk forekommende og vurderer, om afvigelsen repræsenterer noget positivt, negativt eller neutralt i forhold til at bevæge sig frem mod målet. På samme måde flytter didaktikken sig fra at være læren om mål, indhold og evaluering, til at være en løbende didaktisk designproces, hvor det især er aktiviteterne, mens de pågår, der er centrale. På grundlag af vurdering og forhandling tager aktørerne løbende beslutning om, hvordan det videre forløb skal foregå. Det betyder, at koordinering af et projekt eller et didaktisk forløb ikke foregår automatisk, men løbende er genstand for forhandlinger, samarbejde og forandring.