Digital Disruption: Faretruende og fascinerende forandringer

Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

Abstract

Disruption var frem til slutningen af 2016 i Danmark et ord, som kun få kendte og endnu færre havde en holdning til. Nu er der imidlertid sat fokus på begrebet fra allerhøjeste nationale sted, idet regeringen har taget initiativ til nedsættelse af det, Statsminister Lars Løkke Rasmussen indtil videre kalder et ”disruption-råd”. Faktisk er rådet skrevet ind i 2016 regeringsgrundlaget for VLK-regeringen.

Disruption af organisationer er ikke et nyt fænomen; men hastigheden, hvormed det sker, er stadig accelererende. Årsagen er den globale mega-trend: Digitalisering. Og derfor er specielt digital disruption en sag for os alle. Derfor er det også for vigtigt et emne til, at det udelukkende behandles i elitære videnskabelige, industrielle og politiske kredse. Der er behov for en bredere samfundsdebat; og bogen er et forskningsbaseret bidrag ind i denne debat.

For a kvalificere debatten om disruption i det digitale domæne ud over det niveau, der kendetegner den nuværende debat, så præsenteres der ny viden om digital disruption. Som noget nyt udlægges Clayton Christens teori om disruptiv innovation med et særligt fokus på små organisationers mulighed for eksponentiel vækst. Specielt udfoldes forholdet mellem disruption og den stadig accelererende digitale udvikling i konturerne til ny teoridannelse om digital disruption.

Bogens undertitel ”faretruende og fascinerende forandringer” peger på, at der er behov for en nuanceret debat om digital disruption i modsætning til den tone, der er slået an i pressen og på diverse erhvervskonferencer om emnet, hvor der overordnet tegnes et dystopisk billede med "bål og brand".

Der er behov for en debat, der både ser på de muligheder og trusler, som digital disruption byder på.
Original languageDanish
PublisherAalborg Universitetsforlag
ISBN (Print)978-87-7112-676-1
Publication statusPublished - 2018
Seriese-bøger fra InDiMedia
ISSN2245-3180

Cite this