Abstract

Fælles for børn og unge med kognitive handicap er, at de typisk kommunikerer bedst ved brug af visuel kommunikation, simple sætninger, langsomt tempo, kendt struktur, gentagelser og individuelt målrettet kommunikation. Det kan derfor som udgangspunkt være vanskeligt for denne målgruppe at deltage i digital fabrikation, som er kendetegnet ved teambaserede aktiviteter, samfundsrelevante problemstillinger og en høj grad af ansvar for egen læring. I denne artikel præsenterer vi to eksempler på, hvordan digital fabrikation kan praktiseres på en specialskole for børn og unge med autismespektrum forstyrrelser. Vores analyser viser, at arbejdet med digital fabrikation inden for specialområdet især kræver læringsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elev (dvs. individbaseret frem for teambaseret), interesser (dvs. særinteresser frem for samfundsmæssige problemstillinger) og lærerstøtte (dvs. styrede forløb frem for egen initieret aktivitet). En anden vigtig pointe fra studiet er, at digital fabrikation kan påvirke de unges sociale liv, hvilket er en positiv udvikling for målgruppen.
Original languageDanish
JournalLæring og Medier
ISSN1903-248X
DOIs
Publication statusE-pub ahead of print - Sep 2021

Cite this