Effekten af periodisk syn på ulykkesrisikoen

Anne Vingaard Olesen, Rasmus Øhlenschlæger, Laura Vangsgaard Jensen, Harry Lahrmann

Research output: Book/ReportReportResearch

55 Downloads (Pure)

Abstract

I Danmark er det lovpligtigt at få synet sin person- eller varebil, når den er fire år gammel og derefter hvert andet år. Busser og lastbiler skal synes årligt. Hvert år synes henved 1.280.000 person- og varebiler, hvilket koster de danske bilejere ca. 640 millioner kr. Spørgsmålet er om denne omkostning står mål med en gavnlig effekt af periodisk syn på trafiksikkerheden. En sammenvejning af seks tidligere internationale studier på området svarer nej, idet studierne samlet set indikerer en lille gevinst, som imidlertid sandsynligvis er overvurderet.

Formålet med dette studie var at undersøge sammenhængen mellem periodisk syn og ulykkesrisiko på et stort nationalt datamateriale. Hypotesen var, at ulykkesrisikoen stiger jo længere væk vi kommer fra synstidspunktet. Metodemæssigt samkørtes synsdata og ulykkesdata fra perioden 2009-2017, hvilket er muligt, fordi registreringsnummeret fremgår af begge datakilder og stelnummeret er unikt for det enkelte køretøj. Sammenhængen mellem periodisk syn og ulykkesrisiko blev analyseret i et case-kontrol-design, hvor cases var køretøjer i ulykke hver matchet til 5 tilfældigt udtrukne kontrolkøretøjer af samme årgang, totalvægt og køretøjsmærke. Kun køretøjer, der har efterlevet synsprogrammet, indgik i studiet. I analysen blev der desuden kontrolleret for antal kørte kilometer og samlet antal bremsefejl ved seneste syn.

Totalt set indgik 72.089 case-personbiler involveret i trafikulykker samt 11.289 case-varebiler, 3.101 case-lastbiler og endelig 1.575 case-busser. Studiet fandt overordnet set ingen sammenhænge mellem periodisk syn og ulykkesrisikoen. Der var dog en tendens til for personbiler, at ulykkesrisikoen var 3% højere 3-6 måneder efter et syn sammenlignet med nysynede biler, men fundet var kun marginalt statistisk sikkert. Der fandtes ingen særlig effekt af syn for ældre køretøjer over 10 år.

Der er således ikke evidens for at udvide det nuværende synsprogram med hyppigere inspektioner. Implikationen af fundet er også at køretøjer, der synes efter reglerne, er i så god stand, at defekter har en forsvindende lille indflydelse på ulykkesrisikoen.

Dette projekt udtaler sig dog alene om det periodiske syns effekt på ulykkesrisikoen og ikke på afledte effekter på emissioner, brændstofforbrug og CO2-udledning. Hvorvidt undersøgelsens resultat kan generaliseres til køretøjer, der ikke overholder synsreglerne er uvist og må eventuelt afdækkes i et nyt studie. Omfanget af problemet med ikke-synede køretøjer på vejene er ligeledes ikke belyst.

Dette studie er det største inden for området internationalt og kan for personbiler udtale sig statistisk sikkert om sammenhængen mellem syn og trafiksikkerhed. For varebiler, busser og lastbiler er den statistiske styrke mindre, men resultaterne kan i fremtidige opgørelser tjene som bidrag til en sammenvejning af effekten af syn. Den væsentligste ulempe ved studiet er, at der mangles registreringsnumre på ca. en tredjedel af de køretøjer, som har været involveret i trafikulykker. En omstændighed som potentielt kan have ført til en undervurdering af effekten af syn på trafiksikkerheden.
Original languageDanish
Place of PublicationAalborg
PublisherInstitut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
Number of pages35
Publication statusPublished - 20 Nov 2023
SeriesDCE Technical Reports
Number318
ISSN1901-726X

Cite this