En hårfin balance mellem perfekthedskultur og faglig fordybelse

I det foregående kapitel argumenterede vi for, at det problemorienterede
projektarbejde, som det praktiseres på Aalborg Universitets human- og
samfundsvidenskabelige studier, inviterer til etisk-politiske og personlig-
faglige dannelsesprocesser. Men hvad betyder dannelse, og hvad kan
man forstå ved etisk dannelse og personlig-faglig dannelse? Disse er de
styrende spørgsmål i dette kapitel, hvor vi via en række begreber forsøger
at indkredse et samlende dannelsesperspektiv. Personlig-faglig dannelse
kan foreløbig defineres som en personlig modningsproces af central faglig
betydning, der ofte, men ikke nødvendigvis, foregår som en integreret
del af den faglige kompetenceudvikling på og efter uddannelsen. Dette
er i koncentreret form udtryk for det dannelsesperspektiv, som vi udfolder
og diskuterer i dette kapitel. I forlængelse af en teoretisk og filosofisk
indkredsning af dannelsesbegrebet ønsker vi at tydeliggøre, hvad
den personlig-faglige dannelse bidrager med undervejs og på den lange
bane, og hvordan disse dannelsesprocesesser får gode muligheder på de
human- og samfundsvidenskabelige studier på Aalborg Universitet.
I første afsnit argumenterer vi for, at den personlig-faglige dannelse er
nødvendig, da faglighed og videnskabelighed må funderes på kritisk selvrefleksion
og etisk dømmekraft frem for objektivisme. I andet afsnit introduceres
dannelsesbegrebet og sondringen mellem formel uddannelse
og dannelse. I tredje afsnit skitseres den personlig-faglige dannelse ved at
se på dels dannelsesprocesser, dels dannelsesidealer, hvor den personlige
og kollektive livsverden danner baggrund for det faglige. Dette bringer
os videre til fjerde afsnit, hvor begrebet om livsverden og teorien om tre
erkendelsesinteresser skitseres. Særligt den frigørende erkendelsesinteresse
fremhæves som afgørende for tilegnelse af selvrefleksion og kritisk tænkning,
som er centrale for idealet om personlig-faglig dannelse. I det femte
afsnit vil vi belyse, hvordan selvrefleksion og kritisk tænkning initieres
og fremmes i den pædagogiske praksis. I sjette og sidste afsnit diskuteres
det aktuelle fokus på arbejdsmarkedet og studerendes jobparathed og
dets betydning for personlig-faglig dannelse.