En hunds betydning for mennesker med en erhvervet hjerneskade. To cases.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

En erhvervet hjerneskade medfører ofte svære psykosociale konsekvenser som fx depression, angst, ensomhed, identitetskrise eller øget risiko for selvmord (fx Wilson & Gracey, 2009). Forskningen indenfor dyreassisteret terapi (Animal Assisted Therapy, AAT) viser, at tilstedeværelsen af dyr kan have en række sundhedsfremmende effekter, blandt andet at forøge livskvaliteten og modvirke depression og angst (Beetz, Uvnäs-Moberg, Julius & Kotrschal, 2012). I USA har AAT været brugt gennem en årrække, mens det i Danmark endnu er i begynderfasen. Indenfor hjerneskadeområdet er det dog sparsomt med AAT-studier såvel international som nationalt. Denne artikel illustrerer, ved hjælp af to cases, hundens mulige betydning for et menneske med en erhvervet hjerneskade. Artiklen beskriver Marie på 55 år, der fik en hjerneblødning for tre år siden, og Jesper på 62 år, der blev ramt af en traumatisk hjerneskade for 14 år siden og igen en blodprop i hjernen for to år siden. I disse to case beskrivelser undersøges det, hvordan mennesker med en erhvervet hjerneskade italesætter og konstruerer betydningen af det, at have en hund, og specielt hvordan de konstruerer og positionerer hunden. Case beskrivelserne er udarbejdet på basis af semi-strukturerede interviews med Marie og Jesper. Diskursanalyser, der trækker på positioneringsteori og principper om agency (Davies & Harre, 1990), er anvendt til at undersøge selv- og hundekonstruktioner. Analyserne kommer frem til, at hunden konstrueres og positioneres som et vigtigt familiemedlem, der dels fungerer som en velkommen distraktion og dels som et motiverende element. Samtidig giver hunden social og følelsesmæssig støtte, nærvær og ubetinget opmærksomhed. Jeg konkluderer derfor, at AAT er relevant at medtænke i den bio-psyko-sociale tilgang til hjerneskaderehabilitering, da det kan bruges som et redskab, der supplerer og varierer den vante rehabiliteringspraksis. “A small pet animal is often an excellent companion for the sick”. (Florence Nightingale (1820-1910) (Notes on Nursing, 1860)
Original languageDanish
JournalPsyke & Logos
Volume34
Issue number2
Pages (from-to)102-122
Number of pages20
ISSN0107-1211
Publication statusPublished - 2014

Cite this

@article{ebc5698cd942490ea6d54e42d4bdb709,
title = "En hunds betydning for mennesker med en erhvervet hjerneskade. To cases.",
abstract = "En erhvervet hjerneskade medf{\o}rer ofte sv{\ae}re psykosociale konsekvenser som fx depression, angst, ensomhed, identitetskrise eller {\o}get risiko for selvmord (fx Wilson & Gracey, 2009). Forskningen indenfor dyreassisteret terapi (Animal Assisted Therapy, AAT) viser, at tilstedev{\ae}relsen af dyr kan have en r{\ae}kke sundhedsfremmende effekter, blandt andet at for{\o}ge livskvaliteten og modvirke depression og angst (Beetz, Uvn{\"a}s-Moberg, Julius & Kotrschal, 2012). I USA har AAT v{\ae}ret brugt gennem en {\aa}rr{\ae}kke, mens det i Danmark endnu er i begynderfasen. Indenfor hjerneskadeomr{\aa}det er det dog sparsomt med AAT-studier s{\aa}vel international som nationalt. Denne artikel illustrerer, ved hj{\ae}lp af to cases, hundens mulige betydning for et menneske med en erhvervet hjerneskade. Artiklen beskriver Marie p{\aa} 55 {\aa}r, der fik en hjernebl{\o}dning for tre {\aa}r siden, og Jesper p{\aa} 62 {\aa}r, der blev ramt af en traumatisk hjerneskade for 14 {\aa}r siden og igen en blodprop i hjernen for to {\aa}r siden. I disse to case beskrivelser unders{\o}ges det, hvordan mennesker med en erhvervet hjerneskade itales{\ae}tter og konstruerer betydningen af det, at have en hund, og specielt hvordan de konstruerer og positionerer hunden. Case beskrivelserne er udarbejdet p{\aa} basis af semi-strukturerede interviews med Marie og Jesper. Diskursanalyser, der tr{\ae}kker p{\aa} positioneringsteori og principper om agency (Davies & Harre, 1990), er anvendt til at unders{\o}ge selv- og hundekonstruktioner. Analyserne kommer frem til, at hunden konstrueres og positioneres som et vigtigt familiemedlem, der dels fungerer som en velkommen distraktion og dels som et motiverende element. Samtidig giver hunden social og f{\o}lelsesm{\ae}ssig st{\o}tte, n{\ae}rv{\ae}r og ubetinget opm{\ae}rksomhed. Jeg konkluderer derfor, at AAT er relevant at medt{\ae}nke i den bio-psyko-sociale tilgang til hjerneskaderehabilitering, da det kan bruges som et redskab, der supplerer og varierer den vante rehabiliteringspraksis. “A small pet animal is often an excellent companion for the sick”. (Florence Nightingale (1820-1910) (Notes on Nursing, 1860)",
author = "Chalotte Glintborg",
year = "2014",
language = "Dansk",
volume = "34",
pages = "102--122",
journal = "Psyke & Logos",
issn = "0107-1211",
publisher = "Dansk Psykologisk Forlag",
number = "2",

}

En hunds betydning for mennesker med en erhvervet hjerneskade. To cases. / Glintborg, Chalotte.

In: Psyke & Logos, Vol. 34, No. 2, 2014, p. 102-122.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

TY - JOUR

T1 - En hunds betydning for mennesker med en erhvervet hjerneskade. To cases.

AU - Glintborg, Chalotte

PY - 2014

Y1 - 2014

N2 - En erhvervet hjerneskade medfører ofte svære psykosociale konsekvenser som fx depression, angst, ensomhed, identitetskrise eller øget risiko for selvmord (fx Wilson & Gracey, 2009). Forskningen indenfor dyreassisteret terapi (Animal Assisted Therapy, AAT) viser, at tilstedeværelsen af dyr kan have en række sundhedsfremmende effekter, blandt andet at forøge livskvaliteten og modvirke depression og angst (Beetz, Uvnäs-Moberg, Julius & Kotrschal, 2012). I USA har AAT været brugt gennem en årrække, mens det i Danmark endnu er i begynderfasen. Indenfor hjerneskadeområdet er det dog sparsomt med AAT-studier såvel international som nationalt. Denne artikel illustrerer, ved hjælp af to cases, hundens mulige betydning for et menneske med en erhvervet hjerneskade. Artiklen beskriver Marie på 55 år, der fik en hjerneblødning for tre år siden, og Jesper på 62 år, der blev ramt af en traumatisk hjerneskade for 14 år siden og igen en blodprop i hjernen for to år siden. I disse to case beskrivelser undersøges det, hvordan mennesker med en erhvervet hjerneskade italesætter og konstruerer betydningen af det, at have en hund, og specielt hvordan de konstruerer og positionerer hunden. Case beskrivelserne er udarbejdet på basis af semi-strukturerede interviews med Marie og Jesper. Diskursanalyser, der trækker på positioneringsteori og principper om agency (Davies & Harre, 1990), er anvendt til at undersøge selv- og hundekonstruktioner. Analyserne kommer frem til, at hunden konstrueres og positioneres som et vigtigt familiemedlem, der dels fungerer som en velkommen distraktion og dels som et motiverende element. Samtidig giver hunden social og følelsesmæssig støtte, nærvær og ubetinget opmærksomhed. Jeg konkluderer derfor, at AAT er relevant at medtænke i den bio-psyko-sociale tilgang til hjerneskaderehabilitering, da det kan bruges som et redskab, der supplerer og varierer den vante rehabiliteringspraksis. “A small pet animal is often an excellent companion for the sick”. (Florence Nightingale (1820-1910) (Notes on Nursing, 1860)

AB - En erhvervet hjerneskade medfører ofte svære psykosociale konsekvenser som fx depression, angst, ensomhed, identitetskrise eller øget risiko for selvmord (fx Wilson & Gracey, 2009). Forskningen indenfor dyreassisteret terapi (Animal Assisted Therapy, AAT) viser, at tilstedeværelsen af dyr kan have en række sundhedsfremmende effekter, blandt andet at forøge livskvaliteten og modvirke depression og angst (Beetz, Uvnäs-Moberg, Julius & Kotrschal, 2012). I USA har AAT været brugt gennem en årrække, mens det i Danmark endnu er i begynderfasen. Indenfor hjerneskadeområdet er det dog sparsomt med AAT-studier såvel international som nationalt. Denne artikel illustrerer, ved hjælp af to cases, hundens mulige betydning for et menneske med en erhvervet hjerneskade. Artiklen beskriver Marie på 55 år, der fik en hjerneblødning for tre år siden, og Jesper på 62 år, der blev ramt af en traumatisk hjerneskade for 14 år siden og igen en blodprop i hjernen for to år siden. I disse to case beskrivelser undersøges det, hvordan mennesker med en erhvervet hjerneskade italesætter og konstruerer betydningen af det, at have en hund, og specielt hvordan de konstruerer og positionerer hunden. Case beskrivelserne er udarbejdet på basis af semi-strukturerede interviews med Marie og Jesper. Diskursanalyser, der trækker på positioneringsteori og principper om agency (Davies & Harre, 1990), er anvendt til at undersøge selv- og hundekonstruktioner. Analyserne kommer frem til, at hunden konstrueres og positioneres som et vigtigt familiemedlem, der dels fungerer som en velkommen distraktion og dels som et motiverende element. Samtidig giver hunden social og følelsesmæssig støtte, nærvær og ubetinget opmærksomhed. Jeg konkluderer derfor, at AAT er relevant at medtænke i den bio-psyko-sociale tilgang til hjerneskaderehabilitering, da det kan bruges som et redskab, der supplerer og varierer den vante rehabiliteringspraksis. “A small pet animal is often an excellent companion for the sick”. (Florence Nightingale (1820-1910) (Notes on Nursing, 1860)

UR - http://dpf.dk/produkt/tidsskrift/psyke-logos-nr-2-2014

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 34

SP - 102

EP - 122

JO - Psyke & Logos

JF - Psyke & Logos

SN - 0107-1211

IS - 2

ER -