En produktiv poet: Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi + 7/8

Per Aage Brandt er ikke bare en markant og interessant poet, men også en af de mest produktive, vi har. Alene i 2018 er der af denne digter kommet hele fem digtsamlinger på hver 70-120 sider og med ca. tre digte pr. side, så man kan roligt slå fast, at den nu 74-årige Brandt ikke ligger på den lade side. Når det kan retfærdiggøres at anmelde disse fem bøger samlet, skyldes det, at Brandt digtsamlinger sjældent har nogen form for helheds- eller værkkarakter, og ser man bort fra, at der i et par af bøgerne er bedrevet lidt systematik med hensyn til, at digtene f.eks. har 7 eller 8 verslinjer, så kan man roligt læse de fem bøger på kryds og tværs som en lystvanding i et uoverskueligt tekstlandskab. I Brandts bøger er der ligesom hos de to andre voldsomt produktive generationskolleger, Peter Laugesen og Klaus Høeck, næppe det emne, der ikke er blevet behandlet. I de nyeste samlinger finder man digte om katte, saxofoner, krig, sanskrit, Heidegger, posthuse, vejret, Strindberg, grammatik, fugle, kærlighed, madlavning, guder, ondskab og nætter. Det foregår i alle mulige tonefald og stilarter og med alverdens synsvinkler, og det er i det hele taget en fornøjelse at bevæge sig rundt i Brandts galleri af poetiske former. Fælles for teksterne er imidlertid ét spørgsmål, som også dels anslås på værkernes forsider, idet undertitlen på alle Brandts bøger er ”poesi”, dels inde i bøgerne, hvor ordet poesi nok er det mest anvendte substantiv. Det fascinerende ved Brandts refleksioner over poesi er, at disse er udspændt mellem på den ene side en illusionsløs og nihilistisk-sarkastisk holdning og på den anden side en patosladet og hudløst-inderlig tilgang. Af den første type har man den følgende herlige, syvlinjers satire over diverse bekendelsespoetikkers krav om, at digteren skal åbenbare sit dybeste, inderligste og mest private i poesien: ”jeg vil så gerne gøre papiret og teksten glade / ved at bekende et eller andet, lukke op for det / indre sluser (rigtige sluser ses sjældent for tiden) / så min omverden kunne lade sig fugte, ja læske, / af mine opdæmmede vande, ikke genstande men / væsker må det være, som indeholder mit væsens / kemi, så her er de nu, i disse gennemblødte linjer”. Den anden type af digte forfægter et poesiideal, der til trods for et ironisk svirp er i tydelig samklang med dén romantisk-symbolistiske tradition, som hovedparten af den moderne digtning er vokset ud af. Her er poeten en udvalgt, der i en kontemplativ tilstand vækker sprogets magiske potentialer og skaber poetiske udsagn, hvis indsigter rækker hinsides alle rationelle forståelsesrammer. En elegant syvlinjer af denne type hos Brandt lyder: ”poesien er ren og lyder som en klokke, / hvis malm forsigtigt anslås af en hammer / svunget med koncentration af en person / hensat i en særlig tilstand af meditativ ro, / snart hamrer han lidt heftigere, mere hektisk, / indtil det til sidst ringer, så ørerne må falde / som døde blade omkring dens store renhed.” Og med denne ringen er der bare at sige: Gå på opdagelse i Per Aage Brandts digtlabyrinter! Per Aage Brandt: Vejrmeldinger. Tetralogi. Poesi. Forlaget Herman & Frudit. Håndsyet, Nummereret [1–123] og signeret. Samlet kr. 330,00. 36 + 88 + 100 + 68 sider. Per Aage Brandt: 7/8. Poesi. Artur - et turbine forlag. Kr. 199,95. 116 sider.