Abstract
Artiklen analyserer begrebet ’international ufravigelighed’ (international præceptivi-tet) i relation til Romkonventionen og Rom I-forordningen og efterprøver herunder, hvilke egenskaber en dansk lovregel skal have, for at en dansk domstol kan anvende den, selv om et kontraktforhold i øvrigt er underlagt fremmed ret som følge af parternes vedtagelse. Særligt analyseres det, i hvilket omfang aftalelovens § 36 kan kvalificeres som internationalt ufravigelig, og dette besvares benægtende. Udviklingen i EU, både lovgivningsmæssigt og i retspraksis, viser, at en internationalt præceptiv regel skal varetage en almen interesse, og at det således ikke er tilstrækkeligt, at en regel udelukkende varetager stærke private interesser. I lighed med fransk og tysk retspraksis kan en regel som aftalelovens § 36 derfor ikke anses for at være internationalt præceptiv.
Original language | Danish |
---|---|
Article number | U.2014B.97 |
Journal | Ugeskrift for Retsvaesen |
Volume | 2014 |
Issue number | 12 |
Pages (from-to) | 97-103 |
Number of pages | 7 |
ISSN | 0108-2353 |
Publication status | Published - 21 Mar 2014 |