Er vi modne til at demokratisere geodata og geoinformation?

Lars Brodersen

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

128 Downloads (Pure)

Abstract

Tænk om man kunne vælge, hvilken kommune man ville være borger i uanset bopælens beliggen-hed. Man kan i dag vælge en anden elektricitetsleverandør end den nærmeste elektricitetsfabrik. Jeg kan blive kunde hos Bornholms Elektricitetsværk, selv om jeg bor i Gistrup ved Aalborg. Det er da egentlig lidt underligt, for elektriciteten, der kommer ud af stikkontakten i min bopæl, er jo nok produceret ved afbrænding af kul på Nordkraft, som er beliggende 6 km fra min bopæl. Ikke desto mindre kan jeg blive kunde hos en elektricitetsfabrik, som med 99,99% sandsynlighed aldrig har produceret den energi, som jeg trækker ud af stikkontakten. Men med samme logik måtte det vel være muligt at gøre det valgfrit at blive borger i fx Skanderborg Kommune, selv om man bor i fx Gedser.

Hvad har det frie kommunevalg med muliggørelse af rumlig råden og regeren at gøre? Jo, det er første skridt i et tankeeksperiment fri af problemer og begrænsninger i retning af demokratisering af geodata. Problemer og begrænsninger skal såmænd nok komme helt af sig selv. Lad os flippe ud og ta’ en tankeeksperimentel karruseltur.
Original languageDanish
JournalGeoforum Perspektiv
Issue number20
Pages (from-to)43-46
ISSN1601-8796
Publication statusPublished - Nov 2011

Cite this