Abstract

Målretningen af studerende på universitetet mod arbejdsmarkedet med henblik på hurtig ansættelse og dyrkelse af et klassisk dannelsesideal anskues almindeligvis som hinandens modsætninger. Målretningen mod arbejdsmarkedet indskriver sig i en utilitaristisk forståelsesramme, hvor uddannelsen opfattes som et middel til fremtidigt job. Til forskel herfra er dannelse ikke rettet mod et på forhånd identificeret mål, men skal derimod ses som en ikke-formålsbestemt vedvarende udviklingsproces (Gadamer, 2007). Prioritering af den studerendes dannelse lægger således op til fordybelse uden blik for hurtig gennemførelse af uddannelse og hurtig ansættelse. Det er vigtigt, at vi på universiteterne ikke lader os blæse omkuld af politiske vinde i retning af et ensidig fokus på hurtig gennemførelse og jobparathed. Her er det essentielt, at fokus på kandidaternes jobparathed ikke sker på bekostning af den akademiske faglighed – hvilket man undertiden kan frygte, når talen går på, at erhvervsrette universiteterne. Der er således en fare for en udhuling af den akademiske faglighed ved alene at tænke de videregående uddannelser i forlængelse af det utilitaristiske fokus. I artiklen vil vi argumentere for, at et fokus på dannelse kan danne modvægt hertil. Samtidig hermed kan og bør prioriteringen af dannelse gå hånd i hånd og forenes med de studerendes jobparathed. Fremfor at se et modsætningsforhold mellem jobparathed og dannelse, ønsker vi at bryde med denne dominerende og gængse måde at anskue og diskutere uddannelse på. I artiklen vil vi, inspireret af sondringen mellem personlig-forstående habitus og akademisk habitus (Feilberg, 2014), samt epistemisk, techne og phronesisk viden (Aristoteles 1976), for det første argumentere for et aktualiseret dannelsesideal. Dette er dels rettet mod de studerendes ”mindset” under uddannelse, dels rettet mod de studerendes kompetencer på arbejdsmarkedet. For det andet argumentere for, at en integrering af målsætningen om jobparathed og en prioritering af de studerendes dannelse er den mest fornuftige vej at gå. Vi vil her tydeliggøre, at prioriteringen af dannelse under uddannelsen ikke kun er med til at sikre kvaliteten på de videregående uddannelser. Med baggrund i engelsk forskning vedr. de studerendes ”ansættelsesparathed” argumenterer vi endvidere for, at det skitserede dannelsesideal og de relaterede dannelsesprocesser skaber bedre muligheder for, at de studerende kan få et meningsfuldt arbejde, som de kan fastholde på sigt.
Original languageDanish
JournalDansk Paedagogisk Tidsskrift
Pages (from-to)1-12
Number of pages12
ISSN0904-2393
Publication statusUnpublished - 2019

Cite this