Etisk udvikling i mødet med sårbarhed og lidelse belyst fra sygeplejestuderendes perspektiver -: En Skandinavisk kvalitativ empirisk undersøgelse

 

Baggrund

I klinisk praksis kan sygeplejestuderende opleve autentisk, omsorgsfuld og respektfuld sygepleje tilpasset patientens situation. Ligeledes kan de opleve magtfuld, fragmenteret og generel sygepleje. Refleksion kan medvirke til at sætte fokus på sygeplejens etiske dimension, men der mangler viden om hvorfra sygeplejestuderende får styrke til at bibeholde og udvikle sin moralske integritet.

 

Formål

At undersøge hvordan mødet med sårbarhed og lidelse i klinisk praksis kan styrke eller hæmme sygeplejestuderendes omsorgsetiske udvikling

 

Metode

24 sygeplejestuderende fra Sverige, Finland og Danmark er interviewet over en 18 måneders periode fra 2007 - 2008. Analyseprocessen er fænomenologisk, hermeneutisk inspireret af Kvales tre fortolkningskontekster suppleret med Lindseths og Norbergs metode for fortolkning af interviewtekster. Projektet overholder gældende regler for forskning i de tre lande.

 

Fund

3 hovedtemaer analyseres frem:

At bevæge sig i sårbarhedens to rum - det sårbare rum med overinvolvering og sympati og det udviklende rum hvor der sker en bevægelse mod et professionelt perspektiv.

At bruge sine idealer "at gøre en forskel og yde omsorg med hjertet" som holdepunkter for sin omsorgsetiske udvikling.

Den etiske vækst - risiko for forfald pga. tilpasning til rådende negativ omsorgskultur.

 

Konklusion

Sygeplejestuderende er i besiddelse af en moralsk sensitivitet, der udfordres, når kulturen i klinisk praksis ikke er i overensstemmelse med deres egne etiske idealer. De forsøger at være autentiske, bevare deres moralske integritet og tage vare på deres moralske idealer, eksempelvis ved at yde omsorg for patienterne bag lukkede døre. Imidlertid er der risiko for etisk forfald og for at den studerende udvikler sig til en "ikke omsorgsfuld sygeplejerske".