Evaluering af beslutninger vedrørende ulykkesforebyggende interventioner og deres konsekvenser. En blind plet i beslutningsteorien.

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Beslutninger vedrørende arbejdsmiljøforhold berører typisk alle organisationsniveauer. Fejlagtige beslutninger kan have store konsekvenser for individer, organisationen og for samfundet som helhed i årene fremover. Alligevel findes der i litteraturen og den offentlige debat kun få systemiske evalueringer af, hvad der ligger til grund for disse beslutninger. Også på lederniveau er relationen mellem beslutning om arbejdsmiljøtiltag og de forventede effekter et næsten ubeskrevet blad. Dette gør området interessant – såvel forskningsmæssigt som empirisk.
Arbejdsulykker er et eksempel på et arbejdsmiljøforhold med store omkostninger for såvel de direkte berørte, arbejdspladsen, som for samfundet som helhed i form af tabte menneskeliv, efterfølgende handicaps, sygedage, tabt arbejdsfortjeneste, tabt erfaring, sygehusindlæggelser mv.. Arbejdsulykker defineres som ”en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade – pludseligt eller indenfor 5 dage og som medfører fravær minimum den efterfølgende dag” (Beskæftigelsesministeriet, 2017). Korrigeret for underrapportering og konkjunkturudsving har antallet af arbejdsulykker i Danmark siden 2000 ligget nogenlunde stabilt på 90.000-100.000/år (Nielsen og Carstensen, 2016). Reguleringsmæssigt er der siden år 2000 sat yderligere fokus på virksomhedernes egenindsats i forhold til at tilrettelægge og styre det fysiske og psykiske arbejdsmiljøarbejde (Rocha og Hohnen, 2010). Alligevel er kun få ledere opmærksomme på det strategiske potentiale i at satse på arbejdsmiljø (Krogstrup og Pedersen, 2017; Sørensen et. al., 2008). En begrundelse kan være, at arbejdsmiljøarbejdet mange steder opfattes som en sidevogn, der er afkoblet fra den øvrige drift (Hasle, 2001). Desuden er beslutninger om arbejdsmiljøforhold ofte forbundet med dilemmaer mellem ønsket hurtig profit med henblik på virksomhedens vækst/overlevelse og mere langsigtede personalepolitiske hensyn, jf. kapitel 6. Det er derfor centralt at opnå indblik i, hvorfor nogle virksomheder vælger at satse strategisk på ulykkesforebyggelse, og hvilke konsekvenser dette kan have. Herunder kan skelnes mellem direkte økonomiske konsekvenser ved arbejdsulykker (Rikhardsson et. al. 2002) og indirekte konsekvenser som ændringer i virksomhedens interne og eksterne image. Desuden er tidsperspektivet relevant, da mange konsekvenser af ulykkesforebyggende tiltag først viser sig på længere sigt. Med afsæt i Herbert Simons (1976) beslutningsteori, er formålet med dette kapitel at belyse følgende problemstilling:
Hvorfor beslutter ledere af store trævirksomheder at indgå i et forskningsprojekt vedrørende ulykkesforebyggelse? Og hvilke konsekvenser har denne beslutning for virksomheden?
Analysen fokuserer på store virksomheder, hvor ulykkesforekomsten er højere og beslutningen om at satse strategisk på forebyggelse derfor oftere er aktuel end på den gennemsnitlige danske virksomhed. Endvidere forventes store virksomheder i højere grad end små- og mellemstore virksomheder at have mulighed for at forpligte sig til et længerevarende strategisk arbejde med ulykkesforebyggelse (Nielsen, Kines et al. 2013). Mange faktorer påvirker beslutningen om at indgå i et ulykkesforebyggende projekt. Herunder spiller kontekstuelle forhold som organisatoriske forandringer, produktionspres samt nøglepersonernes motivation for projektet en stor rolle. Realistisk evaluering (også kaldet virkningsevaluering) er valgt som evalueringsdesign, fordi modellen giver mulighed for at inddrage disse forhold i analysen af beslutningsprocessen samt dens konsekvenser (Pedersen, 2013). Analysen er bygget op omkring tre teoretisk baserede antagelser, hvoraf de to første belyser første del af problemstillingen, mens den tredje antagelse omhandler problemstillingens sidste del. Antagelserne lyder:
1. Virksomhedernes beslutning om at indgå i ulykkesforebyggende projekter er motiveret af rationelle hensyn, dvs. for at sikre virksomhedens overlevelse.
2. Kontekstuelle forhold som ændringer i ledergruppen samt de ansattes engagement i arbejdspladsen og tillid til deres ledere påvirker beslutningsprocessen og dens resultater.
3. Virksomhedens beslutning om at deltage i forskningsprojektet forebygger arbejdsulykker, sparer virksomheden for mange penge og påvirker virksomhedens identitetsarbejde.
Original languageDanish
Title of host publicationBeslutninger i teori og praksis
EditorsSøren Voxted
Number of pages30
PublisherHans Reitzels Forlag
Publication date30 Apr 2018
Pages157-186
Chapter7
ISBN (Print)978-87-412-6813-2
ISBN (Electronic)978-87-412-7297-9
Publication statusPublished - 30 Apr 2018

Cite this

Pedersen, L. M. (2018). Evaluering af beslutninger vedrørende ulykkesforebyggende interventioner og deres konsekvenser. En blind plet i beslutningsteorien. In S. Voxted (Ed.), Beslutninger i teori og praksis (pp. 157-186). Hans Reitzels Forlag.