Evaluering af projekt dynamisk varmeregnskab: kvantitativ del

I danske etageejendomme fordeles bygningens samlede varmeudgift som regel blandt lejlighederne ved hjælp af varmefordelingsmålere. Denne regnskabsform resulterer ofte i et lavere varmeforbrug sammenlignet med metoder, hvor udgiften fordeles efter lejlighedernes areal. Men den traditionelle regnskabsform tager ikke højde for den varme, der overføres gennem vægge, gulv of loft til de omkringliggende lejligheder, som i nogle tilfælde kan udgøre op mod 90% af opvarmningsbehovet. På den baggrund er der i fire boligforeninger blevet gennemført forsøg med dynamisk varmeregnskab, hvor varmeudgifterne fordeles efter målinger fra indeklimamålere i de enkelte lejligheder. Denne rapport udgør en kvantitativ forskningsbaseret evaluering af forsøgene.

I forsøget blev der indført dynamisk varmeregnskab, og de eksisterende varmefordelingsmålere blev fortsat aflæst og brugt til at følge lejlighedernes forbrug for at se, hvordan varmeudgiften ville være blevet fordelt, med det traditionelle regnskab. Generelt set var der ringe sammenhæng mellem lejemålenes udgifter i de to regnskabsformer. Lejemål med høje udgifter i det traditionelle regnskab kunne have både lave og høje udgifter i det dynamiske regnskab og omvendt. Spredningen af udgifter var meget forskellig i de to regnskabsformer. Med det traditionelle regnskab var den højeste udgift op til 8 gange højere end den laveste. Med det dynamiske regnskab var spredningen generelt lavere, og den højeste udgift var ca. dobbelt så høj som den laveste udgift.

Med det traditionelle regnskab var der generelt set store forskelle på udgiften blandt lejligheder med ens gennemsnitstemperatur. I én boligorganisation havde udgiften i det traditionelle regnskab en stigende tendens med stigende indetemperatur. I en anden boligorganisation var der ikke samme systematik. Blandt lejligheder med ens gennemsnitstemperatur var forskellen på højeste og laveste udgift markant. I lejligheder, der havde ens gennemsnitstemperatur, varierede udgiften i det traditionelle regnskab med mere end 100 kr/m² (i enkelt tilfælde tæt på 200 kr/m²). I det dynamiske regnskab var variationen typisk mindre end 30 kr/m².

Skiftet til dynamisk varmeregnskab betød en omfordeling af udgifterne, så de hos nogle beboere kom til at stige, mens de faldt hos andre. Der var altså nogle, som vandt, og andre, som tabte på at skifte til dynamisk varmeregnskab. Ved hjælp af socioøkonomiske oplysninger fra Danmarks Statistik blev det undersøgt, om omfordelingen i to af de fire boligorganisationer havde social slagside. Generelt havde de sociale forhold ikke indflydelse på om ændringen i afregningsform gav større eller mindre varmeudgifter, men i den ene boligorganisation vandt enlige kvinder signifikant mere end enlige mænd på skiftet til dynamisk varmeregnskab, og beboere i store lejligheder tabte mere end beboere i små lejligheder. Bortset fra det, var der ingen indikation på, at omfordelingen af udgifterne ramte nogle grupper af beboere hårdere end andre grupper.

De to forskellige regnskabsformer har forskellige incitamentsstrukturer. Derfor er det relevant at undersøge, om regnskabsformen påvirkede indeklimaet, og om beboerne evt. skruede op for varmen, hvilket kunne øge energiforbruget. I boligorganisationen med den højeste gennemsnitstemperatur var temperaturen lavere med dynamisk varmeregnskab end med traditionelt regnskab. I boligorganisationen med laveste gennemsnitstemperatur, steg temperaturen ved indførelse af dynamisk varmeregnskab. I den sidste boligorganisation kunne der ikke påvises en signifikant forskel på temperaturen under de to regnskabsformer. Der var altså ikke nogen entydige indikationer af, at beboerne hævede temperaturen ved overgang til dynamisk varmeregnskab.

Sammenligning af bygningernes samlede varmeforbrug med de to regnskabsformer blev besværliggjort af, at flere af bygningerne blev renoveret kort tid inden indførelsen af dynamisk varmeregnskab. I én af de fire boligorganisationer forelå en komplet opgørelse af varmeforbruget med traditionelt regnskab efter renoveringen. Denne blev brugt som sammenligningsgrundlag for det graddagekorrigerede varmeforbrug i perioden med dynamisk varmeregnskab. Ud fra denne opgørelse er der ikke noget, der tyder på, at regnskabsformen påvirkede forbruget markant. Men der er brug for flere undersøgelser i en længere periode for at kunne fastslå, om regnskabsformen påvirker afdelingernes samlede varmeforbrug systematisk.