Fængselsbetjentes håndtering af følelsesmæssige krav og belastninger i arbejdet

Dorte Raaby Andersen

Research output: PhD thesis

965 Downloads (Pure)

Abstract

Denne kappe er sammen med 4 videnskabelige artikler resultatet af et ph.d.- projekt, der havde til formål at undersøge følelsesmæssige krav og belastninger i fængselsbetjentes arbejde. Der er de senere år kommet et øget fokus på fængselsbetjentes arbejdsforhold og særligt på deres erfaringer med vold og trusler fra indsatte. Formålet med ph.d.-projektet var at synliggøre de mindre synlige belastninger og sider af fængselsbetjentes arbejde.

Kappen indeholder en beskrivelse af baggrunden for projektet, teoretiske perspektiver og metoderne, der er anvendt for at undersøge krav og belastninger i fængselsbetjentes arbejde. Derudover præsenteres konklusionerne fra de 4 videnskabelige artikler, der trækker på empiri fra hhv. en kvantitativ og en kvalitativ delundersøgelse.

Kappen viser, hvordan fængsler er konfliktfyldte arenaer, og at mange modsætningsforhold præger betjentenes hverdag. Den giver et billede af de komplekse krav, arbejdet rummer, og den følelseshåndtering, der er nødvendig for at betjente både kan agere professionelt og undgå at brænde ud af jobbet.

Original languageDanish
Publisher
Electronic ISBNs978-87-7112-999-1
Publication statusPublished - 2018

Bibliographical note

Ph.d. vejleder:
Professor Annick Prieur, Aalborg Universitet

Medvejledere:
Adjungeret lektor, Lars Peter Andersen, Aarhus Universitet, Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest
Seniorforsker Thomas Lund, Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest og Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Aarhus Universitet

Cite this