Fastlæggelse af det registrerede skel i dansk landinspektørpraksis

I Danmark er det registrerede skel udgangspunktet for skelfastlæggelsen, og udtryk for der hvor skellet er – i hvert fald når der er overensstemmelse med de fysiske forhold i marken. Digitaliseringen og brugen af GNSS har ændret praksis markant. Tilsvarende er tilgængeligheden og nøjagtigheden af måledata øget over tid. Det er veldokumenteret, hvordan det registrerede skel ”blev” håndteret, men vi ved ikke, hvordan praksis er i dag. Vi ved bare, at den har ændret sig. I denne artikel undersøges, hvordan det registrerede skel håndteres i praksis blandt de danske landinspektører. Med udgangspunkt i interviews med 16 erfarne landinspektører analyseres håndteringen af det registrerede skel. Det konkluderes i artiklen hvordan måleoplysningers kvalitet vurderes – det er blandet andet på baggrund af alder, målemetode og kendskab til tidligere udførende landinspektør. Det konkluderes at der på trods af en situationsafhængighed, at der i byen kan forventes en nøjagtighed omkring 5cm og på landet 10cm, hvor højere værdier vil give grundlag for en mere kritisk vurdering. Derudover, så er der ved transformation af måleblade og vurdering af transformationsnøjagtighed enighed blandt de interviewede om, at god geometri og pålidelighed af punkter, der bruges til transformation, prioriteres højt.