Formidlings-DVD om musikterapi: Casebeskrivelser i dias-format med video- og audiomateriale.

Research output: Non-textual formSound/Visual production (digital)Communication

9957 Downloads (Pure)

Abstract

I 2007 modtog Musikterapi-miljøet på Aalborg Universitet prisen som ”Årets dynamiske forskningsmiljø” af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Prisen er blevet brugt til at producere denne formidlings-DVD.

Formålet med DVD’en er at give et indblik i dansk musikterapeutisk praksis med illustrative videoklip og en kort indføring i teori og forskning.

Tekst og materiale er udarbejdet af professorer, lektorer og ph.d.-studerende fra musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet, og med bidrag og materiale fra musikterapeuter i praksisfeltet.

Anvendelse og rettighederPå denne DVD indgår autentisk video- og audiomateriale optaget i musikterapi. Der er indhentet skriftlig tilladelse hos samtlige deltagere og terapeuter til benyttelse af materiale, og med mindre andet er aftalt, er deltagernes navne opdigtede. 

Materialet er beregnet som undervisningsmateriale for fagpersoner, pårørende og frivillige omsorgspersoner. Af hensyn til personerne i de enkelte cases og til deres familier, må materialet ikke anvendes uden for den sammenhæng, det her præsenteres i.

Materialet må ikke anvendes i offentlige sammenhænge, på internetplatforme, som pressemateriale eller til anden medieformidling uden forudgående skriftlig tilladelse. 

Indhold og opbygningDVD'en indeholder beskrivelse af musikterapiens praksisområde i forhold til- personer med betydelige funktionsnedsættelser- personer indenfor det psykiatriske behandlingsområde- personer med demens- personer i neurorehabilitering- personer med psykosociale problemstillinger- personer inden for det palliative behandlingsområde

Disse praksisområder danner grundlag for seks diasserier, som hver indledes med generel information om området med en definition af klientgruppen, problemområder, behov og henvisning, formål og terapeutiske mål, metoder, forskning og links. Herefter følger uddybende case-eksempler med beskrivelse af formål og terapeutiske mål, udvikling i forløbet, kommentarer til eksemplet og konklusion.
Original languageDanish
Publication date1 Sep 2010
Place of PublicationAalborg
Media of outputDVD
Publication statusPublished - 1 Sep 2010

Cite this