Forskning og globalisering: En analyse af humanistiske forskeres publiceringspraksis 1992-2012

Nærværende artikel undersøger spørgsmålet om globalisering inden for forskningsverdenen, nærmere bestemt inden for den humanistiske forskning i Danmark. Globalisering er på sin vis ikke noget nyt i forskningsverdenen, og internationale videnskabelige foreninger, konferencer og tidsskrifter er lige så gamle som de videnskabelige fag. Den Europæiske Unions øgede aktivitet inden for forsknings- og uddannelsespolitik siden 1970erne har dog skabt nye betingelser for globalisering (eller rettere transnational regionalisering) inden for forskningsverdenen. Særligt Bologna-processen, Lissabon-strategien og den Europæiske Kommissions rammeprogrammer har ændret betingelserne for universitetsforskning og -uddannelse i Danmark og resten af Europa. Spørgsmålet er så, hvad det har af betydning for forskning inden for det humanistiske område. Sammenlignet med de medicinske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag har de humanistiske fag været relativt tæt knyttet til nationale territorier, først og fremmest på grund af deres rolle i konstruktionen af national identitet, kultur og sprog. I nærværende artikel benytter vi forskellige bibliografiske kilder til at undersøge transnational regionalisering inden for fag med tæt tilknytning til det nationale territorium. Vi diskuterer desuden betydningen af andre historiske processer, herunder ændringer i det internationale videnskabelige hierarki og det europæiske marked for andetsprog i løbet af det 20. århundrede.