Forudsigelighed i aftale med udenlandsk part: vedtag afbalanceret færdigt regelsæt i stedet for fremmed ret

Når virksomheder fra forskellige lande indgår aftale med hinanden, opstår spørgsmålet om lovvalg altid, dvs. dansk ret eller fremmed ret? Man kan vælge at lade de regler, som automatisk træder i kraft inden for EU, regulere spørgsmålet, normalt Rom I-konventionen, men dette vil jo så i mange tilfælde føre til, at kontrakten er reguleret af fremmed ret. Hvis man træffer et udtrykkeligt lovvalg i kontrakten, og man herved aftaler at vælge dansk ret, er det til indlysende ulempe for den udenlandske part. Hvis man modsat vælger fremmed ret, ofte i form af den udenlandske parts hjemlands lovgivning, er det til ulempe for den udenlandske part. Hvis man vælger et tredje lands lov (ofte schweizisk eller engelsk lov), er det til ulempe for begge parter. Men er der ikke en fjerde model? Svaret er i mange tilfælde: Unidroit-principperne. De er fællesnævneren for de fleste landes erhvervsretlige love, og disse principper kan læres på få timer. Alle, der læser dem, vil umiddelbart forstå dem. Der er ingen faldgruber i dem. Det er dét, denne bog handler om. Den kan læses uden at have Principles ved hånden, men det bedste resultat opnås selvfølgelig, hvis man umiddelbart kan slå op i Principles. Forfatteren har skrevet en tilsvarende engelsksproget bog, hvori principperne er aftrykt ordret på engelsk.