Abstract
Adjunkter på professionshøjskoler i Danmark, herunder også adjunkter, der underviser på erhvervsskolelæreres pædagogiske uddannelse, skal gennemføre et fireårigt lektorkvalificerings-forløb, hvori indgår både undervisning og deltagelse i forskning og udvikling, FoU. I forhold til tidligere, hvor uddannelse af erhvervsskolelærere lå på det nu nedlagte Danmarks Erhvervs-pædagogiske Læreruddannelse, DEL, er FOU et nyt krav.
Dette ændrede lektorkvalificeringsforløb hænger også sammen med et nyt politisk fastlagt krav om forskning på professionshøjskoler. Som konsekvens heraf ændres også forståelsen af forholdet mellem FoU og undervisning. Før talte man om nedsivning fra universiteter til professions-uddannelser og professioner, men nu taler man om et videnskredsløb mellem FoU og undervisning. Med professionshøjskolernes forskningsret opstår således nye muligheder for udvikling af samspillet mellem FoU og undervisning, hvilket artiklen undersøger med empiri fra lektorkvalifi-ceringsforløb.
Da professionsuddannelser er vidensbaserede og skal bygge på FoU undersøges i et kvalitativt studie forholdet mellem FoU og undervisning ved interviews og observationer. Analysen foretages ud fra Bernsteins sociologiske teori og hans begreb rekontekstualisering. På baggrund af denne teoretiske synsvinkel konstrueres ud fra empirien tre idealtyper, som kaldes den professions-orienterede underviser, den didaktisk orienterede underviser og den forskningsorienterede underviser. Disse idealtyper konkretiseres ud fra udsagn i interviews, således at der præsenteres et eksempel på hver af idealtyperne. Ud over forholdet mellem FoU og undervisning viser eksemplerne undervisernes forskellige selvforståelser, samt hvorledes de forholder sig forskelligt til professioner og erhverv. På baggrund af analysen diskuteres, hvilken betydning lektor-kvalificering og dermed uddannelse af forskellige typer af undervisere kan få fx inden for uddan-nelse af erhvervsskolelærere afhængig af, hvorledes undervisere ser på uddannelse til en profession.
Dette ændrede lektorkvalificeringsforløb hænger også sammen med et nyt politisk fastlagt krav om forskning på professionshøjskoler. Som konsekvens heraf ændres også forståelsen af forholdet mellem FoU og undervisning. Før talte man om nedsivning fra universiteter til professions-uddannelser og professioner, men nu taler man om et videnskredsløb mellem FoU og undervisning. Med professionshøjskolernes forskningsret opstår således nye muligheder for udvikling af samspillet mellem FoU og undervisning, hvilket artiklen undersøger med empiri fra lektorkvalifi-ceringsforløb.
Da professionsuddannelser er vidensbaserede og skal bygge på FoU undersøges i et kvalitativt studie forholdet mellem FoU og undervisning ved interviews og observationer. Analysen foretages ud fra Bernsteins sociologiske teori og hans begreb rekontekstualisering. På baggrund af denne teoretiske synsvinkel konstrueres ud fra empirien tre idealtyper, som kaldes den professions-orienterede underviser, den didaktisk orienterede underviser og den forskningsorienterede underviser. Disse idealtyper konkretiseres ud fra udsagn i interviews, således at der præsenteres et eksempel på hver af idealtyperne. Ud over forholdet mellem FoU og undervisning viser eksemplerne undervisernes forskellige selvforståelser, samt hvorledes de forholder sig forskelligt til professioner og erhverv. På baggrund af analysen diskuteres, hvilken betydning lektor-kvalificering og dermed uddannelse af forskellige typer af undervisere kan få fx inden for uddan-nelse af erhvervsskolelærere afhængig af, hvorledes undervisere ser på uddannelse til en profession.
Original language | Danish |
---|---|
Journal | Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling - SJVD |
Volume | 6 |
Issue number | 1 |
Pages (from-to) | 2-17 |
Number of pages | 15 |
ISSN | 2464-4153 |
DOIs | |
Publication status | Published - 23 Apr 2021 |