Frås, liderlighed og klassisk musik: om humor og satire i DR-serierne Orkestret og Operarejsen

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

I marts 2022 blev første afsnit af Operarejsen sendt på DR, og i juli samme år lanceredes tv-serien Orkestret også på DR. I begge serier er musiker og satiriker Frederik Cilius og hans tilbagevendende samarbejdspartner journalisten Rasmus Bruun de bærende karakterer. Klassisk musik er omdrejningspunktet i serierne, men hvor Operarejsen er en dokumentarisk rejse-serie om opera, er Orkestret er en fiktionsserie om livet i og omkring et københavnsk symfoniorkester. I begge serier bruges humor og satire som motor til at tematisere sociale relationer og udfordringer, køn, ligestilling, seksualitet og kropslighed og ikke mindst en blanding af musiksnobberi og dyb lidenskabelig fascination af klassisk musik.
I dette kapitel undersøger jeg humorens og satirens funktion i de to serier. Fokus vil være på de forskellige potentialer, der ligger i hhv. dokumentar og fiktionsserie og hvordan serierne på forskellige måder iscenesætter særligt Frederik Cilius som en satirisk persona, der trækker på betydninger fra både de faktabaserede og fiktionsfunderede mediesammenhænge, han ellers er kendt fra. Hvordan kan serierne på forskellige måder både være satirisk udstillende og kulturelt dannende? Og er det netop i legen med persona og genre, humor, overdrivelse og selvironi, at et højkulturelt emne pludselig bliver interessant for et bredere publikum.
Original languageDanish
Title of host publicationPopulær dansk serialitet og dens platforme
EditorsHeidi Philipsen, Henning Bøtner Hansen
PublisherSyddansk Universitetsforlag
Publication statusAccepted/In press - 2024

Cite this