Fra erhvervsuddannelse til semiterapeutisk samtalerum – emotionelle handlinger som fastholdelsesgreb indenfor erhvervsuddannelsessystemet

Lena Lippke

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Højt frafald på grundforløb indenfor erhvervsskoleområdet gør, at der på en række uddannelsesinstitutioner er etableret udvidede uddannelsesforløb for unge, der vurderes som værende frafaldstruede på baggrund af personlige, sociale og eller faglige vanskeligheder. På de udvidede forløb er der tilknyttet få faste lærere med den hensigt at skabe grundlaget for at stabile, tillidsfulde lærer-elev relationer kan udvikles. På baggrund af feltstudier foretaget på udvidede uddannelsesforløb vil jeg i denne artikel udforske karakteren af de emotionelle handlinger, som lærerne praktiserer i deres forsøg på at skabe en fastholdende relation til eleverne. Heri vil der være indeholdt en analyse og diskussion af såvel potentialiteter som dilemmaer og ambivalenser knyttet til praktiseringen af emotionelle handlinger. Som baggrund for artiklen figurerer et situeret perspektiv reflekteret i spørgsmålet: Hvad fortæller de emotionelle handlinger om lærernes bevægelse og deltagelse som professionelle aktører i erhvervsuddannelsessystemet, og hvilke muligheder giver det for eleverne og deres deltagelse og tilstedeværelse ind i uddannelsessystemet?
Original languageDanish
JournalPsyke & Logos
Volume33
Issue number1
Pages (from-to)135-160
Number of pages26
ISSN0107-1211
Publication statusPublished - 2012

Cite this