Abstract
Både i private og offentlige organisationer gennemføres evalueringer ofte med det eksplicitte formål at bidrage til udvikling og læring i organisationen. Evalueringsarbejdet skal producere viden, som organisationer og aktører inden for det undersøgte praksisfelt kan lære af, kan bruge til at reflektere over og forbedre deres indsats. Men det er ofte uklart, hvordan organisationerne faktisk bruger den opnåede viden. Det rejser spørgsmålet om betingelserne for, at evalueringer virker lærende og om, hvordan evalueringer kan tilrettelægges med henblik på at styrke læringspotentialet. I artiklen behandles dette på baggrund af begreber om organisatorisk læring og med udgangspunkt i cases; brug af trivselsundersøgelser på kommunale arbejdspladser og brug af brugertilfredshedsmålinger i uddannelsesinstitutioner. Det diskuteres, om sådanne undersøgelser anvendes til kontrol, til læring og/eller til andre formål. Ligeledes diskuteres det, hvordan evaluering og organisatorisk læring knytter sig til demokrati og medindflydelse i offentlige organisationer.
Hvorvidt og hvordan evalueringer og evalueringsresultater bidrager til læring i organisationer afhænger af mange forhold. Evalueringer kan fungere som grænseobjekter, der formidler fastholdt viden over grænserne mellem praksisfællesskaber og dermed koordinerer mellem dem. De kan også danne udgangspunkt for fornyende læring, hvor organisationens grundlæggende antagelser tages op til revision. En væsentlig forudsætning er, at evalueringsresultaterne fastholdes i en så åben form, at de kan gøres til genstand for kollektiv fortolkning og meningsforhandling. Skal evaluering som grænseobjekt være i stand til at skabe sammenhæng mellem forskellige praksisfællesskaber i organisationer kan denne artikels cases ses som dokumentation for, at ledelsen må lade medarbejderne medvirke til at fortolke og skabe mening i evaluering. En virkning af forskellige processer for anvendelse af evalueringsresultater iagttaget i vores to cases er således også en forskel i, hvordan evaluering og organisatorisk læring bliver knyttet til forhold til som demokrati og medindflydelse i offentlige organisationer.
Hvorvidt og hvordan evalueringer og evalueringsresultater bidrager til læring i organisationer afhænger af mange forhold. Evalueringer kan fungere som grænseobjekter, der formidler fastholdt viden over grænserne mellem praksisfællesskaber og dermed koordinerer mellem dem. De kan også danne udgangspunkt for fornyende læring, hvor organisationens grundlæggende antagelser tages op til revision. En væsentlig forudsætning er, at evalueringsresultaterne fastholdes i en så åben form, at de kan gøres til genstand for kollektiv fortolkning og meningsforhandling. Skal evaluering som grænseobjekt være i stand til at skabe sammenhæng mellem forskellige praksisfællesskaber i organisationer kan denne artikels cases ses som dokumentation for, at ledelsen må lade medarbejderne medvirke til at fortolke og skabe mening i evaluering. En virkning af forskellige processer for anvendelse af evalueringsresultater iagttaget i vores to cases er således også en forskel i, hvordan evaluering og organisatorisk læring bliver knyttet til forhold til som demokrati og medindflydelse i offentlige organisationer.
Original language | Danish |
---|---|
Publication date | 9 Aug 2011 |
Number of pages | 18 |
Publication status | Published - 9 Aug 2011 |
Event | XVI Nordic Political Science Congress (NOPSA) - Vaasa, Finland Duration: 9 Aug 2011 → 12 Aug 2011 |
Conference
Conference | XVI Nordic Political Science Congress (NOPSA) |
---|---|
Country/Territory | Finland |
City | Vaasa |
Period | 09/08/2011 → 12/08/2011 |