Fra sygdomsforfald til sygefravær – arbejde og sygdom mellem rettigheder og pligter i den moderne velfærdsstat

Denne artikel forsøger at belyse forholdet mellem arbejde og helbred, ved at analysere sygefravær og midlertidig uarbejdsdygtighed i et historisk lys fra 1950’erne og frem til i dag. I analysen gøres der brug af et forskelligartet historisk materiale taget fra danske dagblade, tidsskrifter og politiske debatter. Artiklen viser, at sygefravær kan forstås som et fundamentalt ambivalent fænomen, der på den ene side indebærer frigørelse for arbejderne, som får mulighed for midlertidigt at være uarbejdsdygtige uden alt for store økonomiske kvaler. På den anden side indebærer disse nyvundne rettigheder også, at danske virksomheder og lovgivningen udvikler nye måder at styre medarbejderne på. Resultatet er blandt andet at de mest svagelige arbejdere skubbes helt ud af arbejdsmarkedet. Men samtidig bliver også medarbejdere uden store helbredsproblemer udsat for en ’normaliseringsproces’, hvor statistikker om sygefraværets niveau og samtaler om sygefraværs bruges som styringsteknologier for at regulere medarbejderne. Det er dog også muligt at se disse ’styringsteknologier’, som processer, der igangsætter en rationalisering af dele af livsverdenen, som ellers havde været præget af dogmer og uhensigtsmæssige måder at koordinere handling på.