Fremmed, farlig og fræk: Unge mænd og etnisk/racial andenhed - mellem modstand og stilisering

Research output: Book/ReportPh.D. thesisResearch

8162 Downloads (Pure)

Abstract

Denne afhandling handler om, hvordan maskulinitet og etnisk/racial andenhed produceres og bearbejdes blandt marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund i Danmark.

Dens afsæt er et kontradoxisk brud med forsimplede forståelser af sammenhængen mellem de unge mænds forældres kultur og deres maskulinitet, samt et brud med forestillingen om 'indvandrerbander'. I stedet argumenteres for et fokus på 'othering', det vil sige, hvordan disse unge mænd positioneres som 'den anden', og hvordan denne position muliggør konstruktionen af særlige stile og praksisformer. Der rejses følgende spørgsmål:

Hvordan kan man forklare og forstå maskuliniteter, stile og praksisser hos marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund som en relation mellem den bearbejdning eller reaktion, de selv foretager, og den position de gør det fra?

Besvarelsen af dette spørgsmål falder i 4 tempi:

1: Hvordan reagerer de unge mænd, når de i forskningsrelationen oplever sig fikseret som den etnisk/raciale anden?

2: Hvordan produceres etnisk/racialiseret andenhed gennem de unges hverdagslige interaktioner med det omgivende samfund? 

3: Modsvares de unge mænds kønnede stil af deres hverdagspraksis over for konkrete piger og kvinder?

4: Hvilke bearbejdninger, stile og kulturelle udtryksformer producerer de unge mænd fra deres position som etnisk/racial anden?

*

Efter at have gennemgået relevant eksisterende forskning introduceres en række teoretiske værktøjer.

Der gengives nogle epistemologiske implikationer af Bourdieus sociologi. Derefter argumenteres for, at subkulturbegrebet må gentænkes i en neobirminghamsk variant, med fokus på køn og etnicitet. Derpå introduceres intersektionalitetsbegrebet og der argumenteres for, at dette kan tænkes såvel poststrukturalistisk, med fokus på diskursive subjektiveringsprocesser, som mere traditionelt, med fokus på samspil mellem flere forskellige grundlæggende sociale differentieringsformer eller magtassymetrier. Endelige introduceres en række begreber om subjektiveringsprocesser og identifikation, herunder othering, som kan belyse den relationelle sociale proces, hvor de unge lærer at forstå sig selv som anderledes og samtidig lærer at kapitalisere på det latent positive ved denne position.

*

Dernæst gennemgås de konkrete metoder, der er anvendt til at producere det empiriske materiale. Der har været gennemført et 'theoretically informed ethnographic study' (Willis 1997) i 4 ungdomsklubber/projekter for unge forskellige steder i Danmark. Der er her anvendt deltagerobservation og interview, således at der findes 126 observationsnoter og 18 interviews med i alt 23 unge mænd. Desuden er der benyttet musik og materiale fra forskellige musikmagasiner.

*

Dernæst følger analysen af det empiriske materiale:

I analysen af othering i forskningsrelationen vises, at en etnisk/racial forskellighedslogik kommer til at præge relationerne i feltet. De unge er imidlertid langt fra passive marionetter i forhold til denne logik. Snarere iværksætter de en række strategier for at gøre modstand mod othering. De udtrykker deres modstand og ubehag både kropsligt, når stemmen tones skeptisk eller blikket bliver misbilligende, og verbalt, når de ekspliciterer deres forestillinger om, hvad andre mon kunne finde interessant ved dem. De nægter til tider at deltage, og de yder modstand mod patologisering og fiksering, ved at påberåbe sig normalitet eller ved at ironisere over stereotyper.

Modstanden mod othering i forskningsrelationen kan tolkes som en påberåbelse af at være et 'almindeligt menneske'. Men modstanden, mod at blive fastlåst i den position man selv iscenesætter peger også på en kompetence til rolleskift. De unge forsøger selv at bestemme, hvornår de vil fremstille sig selv på en stereotyp måde, og hvornår de vil være fri for at blive betragtet gennem stereotypiens patologiserende optik.

Analysen af fortællingerne om hverdagsliv og othering viser, at enisk/racial andenhed kommer til at få en betydelig rolle i en række sammenhænge. Det gælder i skolen, i klubberne, i nattelivet såvel som ved møderne med den formaliserede sociale kontrol - politiet. Analysen kan læses som en række påmindelser om anderledeshed, som gennem de hverdagslige interaktioner gør de unge opmærksom på, at de er anderledes - at deres selv er knyttet til etnisk/racial andenhed, og at betydningsfulde andre iagttager dem gennem et etnisk/racialt tolkningsskemata.

Analysen af de unge mænds kønnede hverdagspraksis tegner et relativt komplekst billede. De kulturelle bearbejdninger og stiliseringer af selvet, de unge mænd foretager, ser ikke ud til at stå i et et-til-et forhold til hverken deres køns- og seksualpolitiske positioneringer eller deres praksis i forhold til jævnaldrende piger, homoseksuelle mænd og voksne kvinder. Derimod kan en del af det, de unge mænd siger om jævnaldrende piger tolkes som en del af denne iscenesættelse. Det er eksempelvis blandt andet gennem at fremstille sig selv som 'players', der 'scorer' piger, at de unge mænd får iscenesat sig selv som på en gang farlige og sexede. De unge mænds konkrete praksis i de besøgte klubber og projekter, må imidlertid betegnes som relativt fredelig. Hvad angår praksis uden for disse kontekster, må man principielt være forsigtig med at udtale sig. Men det kunne se ud til, at denne er temmelig differentieret. Nogle af de unge mænd er dominerende, måske ligefrem voldelige, mens andre ikke er det.

En del af de unge positionerer sig homofobisk, idet de tager stærk afstand fra homoseksuelle mænd som abstrakt kategori, men de kan have udmærkede personlige relationer til konkrete homoseksuelle mænd.

Desuden sætter de unge mænd til tider kønnet i spil, på en ret så markant måde, overfor voksne kvinder, der som velfærdsstatens professionelle kommer til at blive genstand for frustrationer og modstandsformer, som måske ikke har meget med dem som personer at gøre.

Analysen af stil og kulturelle udtryksformer viser, at hip hop spiller en rolle på flere forskellige niveauer. Hip hop fungerer således dels som en kulturel strømning, man kan positionere sig ved hjælp af og dermed tilskrive symbolsk værdi til positionen som den etnisk/raciale anden, dels som en kritisk diskurs, man kan identificere sig med.

De unge kan, ved at trække på stilelementer hentet fra hip hop, accentuere de forestillinger om den etnisk-raicale anden, der kan gives lokal værdi. De stiliserer deres selv som farligt og/eller sexet ved at skyde stilelementer hentet fra hip hop ind mellem deres selv og disse forestillinger. Hip hop'en tilbyder med andre ord attraktive subjektpositioner.

Hos nogle af de unge mænd kan vi desuden iagttage en identifikation med det subkulturelle univers rappen skildrer. Denne identifikation kan have politiske under- eller overtoner, således at den komme til at virke som afsæt for formuleringen af en gadepolitik.    

Disse processer er imidlertid stærkt kønnede idet de i høj grad er knyttet til etnisk/racialiserede unge mænd.

*

Det afsluttende teoretiserende kapitel rejser nogle overordnede tematikker. Der argumenteres for at

hip hop i dag er mainstream, og at identifikation eller fascination med hip hop udtrykker normalitet. Der indkredses desuden 4 specifikke træk ved netop disse unge mænds relation til hip hop: For det første kan fascinationen af hip hop for nogle af de unge mænd forklares og forstås som en identifikation med det univers, der skildres i hip hop'ens tekster, idet de på et symbolsk plan forstår deres situation som parallel til den måde unge sorte amerikanske mænds situation skildres i rapteksterne. For det andet kan nogle af de unge undertiden parallelisere hip hop'ens skildringer af vold og råhed med oplevelser fra deres barndom i krigshærgede lande. For det tredje kan man tale om en type subjektiveringsprocesser, hvor de unges etnisk/raciale kropstegn kan tilskrives positiv værdi. For Det fjerde kan de unge mænds hårfarve og pigmentering komme til at spille en rolle for den måde, de unges stilmæssige referencer til hip hop og rap aflæses på af omverdenen, idet de risikerer at blive aflæst som essentielt cool.

Derefter diskuteres fra hvem de unge mænd opnår anerkendelse ved at bearbejde deres situation på denne måde. Der argumenteres for at der også uden for subkulturen findes et parat publikum, som kan aflæse de koder og stile, de unge mænd benytter, og at der derfor kan være tale om gyldig både intra- og ekstrasubkulturel kapital.

Afslutningsvis rejses spørgsmålet om konformitet og modstand. Der argumenteres for, at de unge mænds stiliseringsprocesser og kulturelle udtryksformer kan betragtes som en modstand mod racisme og social eksklusion samtidig som maskulin dominans reproduceres.

Dernæst diskuteres modstandsdimensionen. Der argumenteres for, at de unge mænd tilsyneladende ikke har internaliseret de stereotype forestillinger om dem selv, og at der snarere er tale om stiliseringsprocesser. Der argumenteres videre for, at en bipolær modstilling af modstand og konformitet er inadækvat, og at man må vise både at modstand nødvendigvis altid tager udgangspunkt i, og aldrig helt kan bryde med, det eksisterende, og at der kan være potentialer for agens forbundet med selv relativt smertelig situerethed.

Original languageDanish
PublisherInstitut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet
Number of pages325
Publication statusPublished - 2007
SeriesSpirit PhD Series
Number13
ISSN1903-7783

Cite this

Jensen, S. Q. (2007). Fremmed, farlig og fræk: Unge mænd og etnisk/racial andenhed - mellem modstand og stilisering. Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Spirit PhD Series, No. 13
Jensen, Sune Qvotrup. / Fremmed, farlig og fræk : Unge mænd og etnisk/racial andenhed - mellem modstand og stilisering. Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet, 2007. 325 p. (Spirit PhD Series; No. 13).
@phdthesis{7a18b1b0cd8711dc8dd8000ea68e967b,
title = "Fremmed, farlig og fr{\ae}k: Unge m{\ae}nd og etnisk/racial andenhed - mellem modstand og stilisering",
abstract = "Denne afhandling handler om, hvordan maskulinitet og etnisk/racial andenhed produceres og bearbejdes blandt marginaliserede unge m{\ae}nd med indvandrerbaggrund i Danmark.Dens afs{\ae}t er et kontradoxisk brud med forsimplede forst{\aa}elser af sammenh{\ae}ngen mellem de unge m{\ae}nds for{\ae}ldres kultur og deres maskulinitet, samt et brud med forestillingen om 'indvandrerbander'. I stedet argumenteres for et fokus p{\aa} 'othering', det vil sige, hvordan disse unge m{\ae}nd positioneres som 'den anden', og hvordan denne position muligg{\o}r konstruktionen af s{\ae}rlige stile og praksisformer. Der rejses f{\o}lgende sp{\o}rgsm{\aa}l:Hvordan kan man forklare og forst{\aa} maskuliniteter, stile og praksisser hos marginaliserede unge m{\ae}nd med indvandrerbaggrund som en relation mellem den bearbejdning eller reaktion, de selv foretager, og den position de g{\o}r det fra?Besvarelsen af dette sp{\o}rgsm{\aa}l falder i 4 tempi:1: Hvordan reagerer de unge m{\ae}nd, n{\aa}r de i forskningsrelationen oplever sig fikseret som den etnisk/raciale anden? 2: Hvordan produceres etnisk/racialiseret andenhed gennem de unges hverdagslige interaktioner med det omgivende samfund?  3: Modsvares de unge m{\ae}nds k{\o}nnede stil af deres hverdagspraksis over for konkrete piger og kvinder? 4: Hvilke bearbejdninger, stile og kulturelle udtryksformer producerer de unge m{\ae}nd fra deres position som etnisk/racial anden? *Efter at have gennemg{\aa}et relevant eksisterende forskning introduceres en r{\ae}kke teoretiske v{\ae}rkt{\o}jer.Der gengives nogle epistemologiske implikationer af Bourdieus sociologi. Derefter argumenteres for, at subkulturbegrebet m{\aa} gent{\ae}nkes i en neobirminghamsk variant, med fokus p{\aa} k{\o}n og etnicitet. Derp{\aa} introduceres intersektionalitetsbegrebet og der argumenteres for, at dette kan t{\ae}nkes s{\aa}vel poststrukturalistisk, med fokus p{\aa} diskursive subjektiveringsprocesser, som mere traditionelt, med fokus p{\aa} samspil mellem flere forskellige grundl{\ae}ggende sociale differentieringsformer eller magtassymetrier. Endelige introduceres en r{\ae}kke begreber om subjektiveringsprocesser og identifikation, herunder othering, som kan belyse den relationelle sociale proces, hvor de unge l{\ae}rer at forst{\aa} sig selv som anderledes og samtidig l{\ae}rer at kapitalisere p{\aa} det latent positive ved denne position.*Dern{\ae}st gennemg{\aa}s de konkrete metoder, der er anvendt til at producere det empiriske materiale. Der har v{\ae}ret gennemf{\o}rt et 'theoretically informed ethnographic study' (Willis 1997) i 4 ungdomsklubber/projekter for unge forskellige steder i Danmark. Der er her anvendt deltagerobservation og interview, s{\aa}ledes at der findes 126 observationsnoter og 18 interviews med i alt 23 unge m{\ae}nd. Desuden er der benyttet musik og materiale fra forskellige musikmagasiner. *Dern{\ae}st f{\o}lger analysen af det empiriske materiale: I analysen af othering i forskningsrelationen vises, at en etnisk/racial forskellighedslogik kommer til at pr{\ae}ge relationerne i feltet. De unge er imidlertid langt fra passive marionetter i forhold til denne logik. Snarere iv{\ae}rks{\ae}tter de en r{\ae}kke strategier for at g{\o}re modstand mod othering. De udtrykker deres modstand og ubehag b{\aa}de kropsligt, n{\aa}r stemmen tones skeptisk eller blikket bliver misbilligende, og verbalt, n{\aa}r de ekspliciterer deres forestillinger om, hvad andre mon kunne finde interessant ved dem. De n{\ae}gter til tider at deltage, og de yder modstand mod patologisering og fiksering, ved at p{\aa}ber{\aa}be sig normalitet eller ved at ironisere over stereotyper. Modstanden mod othering i forskningsrelationen kan tolkes som en p{\aa}ber{\aa}belse af at v{\ae}re et 'almindeligt menneske'. Men modstanden, mod at blive fastl{\aa}st i den position man selv iscenes{\ae}tter peger ogs{\aa} p{\aa} en kompetence til rolleskift. De unge fors{\o}ger selv at bestemme, hvorn{\aa}r de vil fremstille sig selv p{\aa} en stereotyp m{\aa}de, og hvorn{\aa}r de vil v{\ae}re fri for at blive betragtet gennem stereotypiens patologiserende optik. Analysen af fort{\ae}llingerne om hverdagsliv og othering viser, at enisk/racial andenhed kommer til at f{\aa} en betydelig rolle i en r{\ae}kke sammenh{\ae}nge. Det g{\ae}lder i skolen, i klubberne, i nattelivet s{\aa}vel som ved m{\o}derne med den formaliserede sociale kontrol - politiet. Analysen kan l{\ae}ses som en r{\ae}kke p{\aa}mindelser om anderledeshed, som gennem de hverdagslige interaktioner g{\o}r de unge opm{\ae}rksom p{\aa}, at de er anderledes - at deres selv er knyttet til etnisk/racial andenhed, og at betydningsfulde andre iagttager dem gennem et etnisk/racialt tolkningsskemata. Analysen af de unge m{\ae}nds k{\o}nnede hverdagspraksis tegner et relativt komplekst billede. De kulturelle bearbejdninger og stiliseringer af selvet, de unge m{\ae}nd foretager, ser ikke ud til at st{\aa} i et et-til-et forhold til hverken deres k{\o}ns- og seksualpolitiske positioneringer eller deres praksis i forhold til j{\ae}vnaldrende piger, homoseksuelle m{\ae}nd og voksne kvinder. Derimod kan en del af det, de unge m{\ae}nd siger om j{\ae}vnaldrende piger tolkes som en del af denne iscenes{\ae}ttelse. Det er eksempelvis blandt andet gennem at fremstille sig selv som 'players', der 'scorer' piger, at de unge m{\ae}nd f{\aa}r iscenesat sig selv som p{\aa} en gang farlige og sexede. De unge m{\ae}nds konkrete praksis i de bes{\o}gte klubber og projekter, m{\aa} imidlertid betegnes som relativt fredelig. Hvad ang{\aa}r praksis uden for disse kontekster, m{\aa} man principielt v{\ae}re forsigtig med at udtale sig. Men det kunne se ud til, at denne er temmelig differentieret. Nogle af de unge m{\ae}nd er dominerende, m{\aa}ske ligefrem voldelige, mens andre ikke er det. En del af de unge positionerer sig homofobisk, idet de tager st{\ae}rk afstand fra homoseksuelle m{\ae}nd som abstrakt kategori, men de kan have udm{\ae}rkede personlige relationer til konkrete homoseksuelle m{\ae}nd. Desuden s{\ae}tter de unge m{\ae}nd til tider k{\o}nnet i spil, p{\aa} en ret s{\aa} markant m{\aa}de, overfor voksne kvinder, der som velf{\ae}rdsstatens professionelle kommer til at blive genstand for frustrationer og modstandsformer, som m{\aa}ske ikke har meget med dem som personer at g{\o}re.Analysen af stil og kulturelle udtryksformer viser, at hip hop spiller en rolle p{\aa} flere forskellige niveauer. Hip hop fungerer s{\aa}ledes dels som en kulturel str{\o}mning, man kan positionere sig ved hj{\ae}lp af og dermed tilskrive symbolsk v{\ae}rdi til positionen som den etnisk/raciale anden, dels som en kritisk diskurs, man kan identificere sig med. De unge kan, ved at tr{\ae}kke p{\aa} stilelementer hentet fra hip hop, accentuere de forestillinger om den etnisk-raicale anden, der kan gives lokal v{\ae}rdi. De stiliserer deres selv som farligt og/eller sexet ved at skyde stilelementer hentet fra hip hop ind mellem deres selv og disse forestillinger. Hip hop'en tilbyder med andre ord attraktive subjektpositioner. Hos nogle af de unge m{\ae}nd kan vi desuden iagttage en identifikation med det subkulturelle univers rappen skildrer. Denne identifikation kan have politiske under- eller overtoner, s{\aa}ledes at den komme til at virke som afs{\ae}t for formuleringen af en gadepolitik.     Disse processer er imidlertid st{\ae}rkt k{\o}nnede idet de i h{\o}j grad er knyttet til etnisk/racialiserede unge m{\ae}nd. *Det afsluttende teoretiserende kapitel rejser nogle overordnede tematikker. Der argumenteres for at hip hop i dag er mainstream, og at identifikation eller fascination med hip hop udtrykker normalitet. Der indkredses desuden 4 specifikke tr{\ae}k ved netop disse unge m{\ae}nds relation til hip hop: For det f{\o}rste kan fascinationen af hip hop for nogle af de unge m{\ae}nd forklares og forst{\aa}s som en identifikation med det univers, der skildres i hip hop'ens tekster, idet de p{\aa} et symbolsk plan forst{\aa}r deres situation som parallel til den m{\aa}de unge sorte amerikanske m{\ae}nds situation skildres i rapteksterne. For det andet kan nogle af de unge undertiden parallelisere hip hop'ens skildringer af vold og r{\aa}hed med oplevelser fra deres barndom i krigsh{\ae}rgede lande. For det tredje kan man tale om en type subjektiveringsprocesser, hvor de unges etnisk/raciale kropstegn kan tilskrives positiv v{\ae}rdi. For Det fjerde kan de unge m{\ae}nds h{\aa}rfarve og pigmentering komme til at spille en rolle for den m{\aa}de, de unges stilm{\ae}ssige referencer til hip hop og rap afl{\ae}ses p{\aa} af omverdenen, idet de risikerer at blive afl{\ae}st som essentielt cool.Derefter diskuteres fra hvem de unge m{\ae}nd opn{\aa}r anerkendelse ved at bearbejde deres situation p{\aa} denne m{\aa}de. Der argumenteres for at der ogs{\aa} uden for subkulturen findes et parat publikum, som kan afl{\ae}se de koder og stile, de unge m{\ae}nd benytter, og at der derfor kan v{\ae}re tale om gyldig b{\aa}de intra- og ekstrasubkulturel kapital.Afslutningsvis rejses sp{\o}rgsm{\aa}let om konformitet og modstand. Der argumenteres for, at de unge m{\ae}nds stiliseringsprocesser og kulturelle udtryksformer kan betragtes som en modstand mod racisme og social eksklusion samtidig som maskulin dominans reproduceres.Dern{\ae}st diskuteres modstandsdimensionen. Der argumenteres for, at de unge m{\ae}nd tilsyneladende ikke har internaliseret de stereotype forestillinger om dem selv, og at der snarere er tale om stiliseringsprocesser. Der argumenteres videre for, at en bipol{\ae}r modstilling af modstand og konformitet er inad{\ae}kvat, og at man m{\aa} vise b{\aa}de at modstand n{\o}dvendigvis altid tager udgangspunkt i, og aldrig helt kan bryde med, det eksisterende, og at der kan v{\ae}re potentialer for agens forbundet med selv relativt smertelig situerethed.",
author = "Jensen, {Sune Qvotrup}",
year = "2007",
language = "Dansk",
publisher = "Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet",

}

Jensen, SQ 2007, Fremmed, farlig og fræk: Unge mænd og etnisk/racial andenhed - mellem modstand og stilisering. Spirit PhD Series, no. 13, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet.

Fremmed, farlig og fræk : Unge mænd og etnisk/racial andenhed - mellem modstand og stilisering. / Jensen, Sune Qvotrup.

Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet, 2007. 325 p.

Research output: Book/ReportPh.D. thesisResearch

TY - BOOK

T1 - Fremmed, farlig og fræk

T2 - Unge mænd og etnisk/racial andenhed - mellem modstand og stilisering

AU - Jensen, Sune Qvotrup

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Denne afhandling handler om, hvordan maskulinitet og etnisk/racial andenhed produceres og bearbejdes blandt marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund i Danmark.Dens afsæt er et kontradoxisk brud med forsimplede forståelser af sammenhængen mellem de unge mænds forældres kultur og deres maskulinitet, samt et brud med forestillingen om 'indvandrerbander'. I stedet argumenteres for et fokus på 'othering', det vil sige, hvordan disse unge mænd positioneres som 'den anden', og hvordan denne position muliggør konstruktionen af særlige stile og praksisformer. Der rejses følgende spørgsmål:Hvordan kan man forklare og forstå maskuliniteter, stile og praksisser hos marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund som en relation mellem den bearbejdning eller reaktion, de selv foretager, og den position de gør det fra?Besvarelsen af dette spørgsmål falder i 4 tempi:1: Hvordan reagerer de unge mænd, når de i forskningsrelationen oplever sig fikseret som den etnisk/raciale anden? 2: Hvordan produceres etnisk/racialiseret andenhed gennem de unges hverdagslige interaktioner med det omgivende samfund?  3: Modsvares de unge mænds kønnede stil af deres hverdagspraksis over for konkrete piger og kvinder? 4: Hvilke bearbejdninger, stile og kulturelle udtryksformer producerer de unge mænd fra deres position som etnisk/racial anden? *Efter at have gennemgået relevant eksisterende forskning introduceres en række teoretiske værktøjer.Der gengives nogle epistemologiske implikationer af Bourdieus sociologi. Derefter argumenteres for, at subkulturbegrebet må gentænkes i en neobirminghamsk variant, med fokus på køn og etnicitet. Derpå introduceres intersektionalitetsbegrebet og der argumenteres for, at dette kan tænkes såvel poststrukturalistisk, med fokus på diskursive subjektiveringsprocesser, som mere traditionelt, med fokus på samspil mellem flere forskellige grundlæggende sociale differentieringsformer eller magtassymetrier. Endelige introduceres en række begreber om subjektiveringsprocesser og identifikation, herunder othering, som kan belyse den relationelle sociale proces, hvor de unge lærer at forstå sig selv som anderledes og samtidig lærer at kapitalisere på det latent positive ved denne position.*Dernæst gennemgås de konkrete metoder, der er anvendt til at producere det empiriske materiale. Der har været gennemført et 'theoretically informed ethnographic study' (Willis 1997) i 4 ungdomsklubber/projekter for unge forskellige steder i Danmark. Der er her anvendt deltagerobservation og interview, således at der findes 126 observationsnoter og 18 interviews med i alt 23 unge mænd. Desuden er der benyttet musik og materiale fra forskellige musikmagasiner. *Dernæst følger analysen af det empiriske materiale: I analysen af othering i forskningsrelationen vises, at en etnisk/racial forskellighedslogik kommer til at præge relationerne i feltet. De unge er imidlertid langt fra passive marionetter i forhold til denne logik. Snarere iværksætter de en række strategier for at gøre modstand mod othering. De udtrykker deres modstand og ubehag både kropsligt, når stemmen tones skeptisk eller blikket bliver misbilligende, og verbalt, når de ekspliciterer deres forestillinger om, hvad andre mon kunne finde interessant ved dem. De nægter til tider at deltage, og de yder modstand mod patologisering og fiksering, ved at påberåbe sig normalitet eller ved at ironisere over stereotyper. Modstanden mod othering i forskningsrelationen kan tolkes som en påberåbelse af at være et 'almindeligt menneske'. Men modstanden, mod at blive fastlåst i den position man selv iscenesætter peger også på en kompetence til rolleskift. De unge forsøger selv at bestemme, hvornår de vil fremstille sig selv på en stereotyp måde, og hvornår de vil være fri for at blive betragtet gennem stereotypiens patologiserende optik. Analysen af fortællingerne om hverdagsliv og othering viser, at enisk/racial andenhed kommer til at få en betydelig rolle i en række sammenhænge. Det gælder i skolen, i klubberne, i nattelivet såvel som ved møderne med den formaliserede sociale kontrol - politiet. Analysen kan læses som en række påmindelser om anderledeshed, som gennem de hverdagslige interaktioner gør de unge opmærksom på, at de er anderledes - at deres selv er knyttet til etnisk/racial andenhed, og at betydningsfulde andre iagttager dem gennem et etnisk/racialt tolkningsskemata. Analysen af de unge mænds kønnede hverdagspraksis tegner et relativt komplekst billede. De kulturelle bearbejdninger og stiliseringer af selvet, de unge mænd foretager, ser ikke ud til at stå i et et-til-et forhold til hverken deres køns- og seksualpolitiske positioneringer eller deres praksis i forhold til jævnaldrende piger, homoseksuelle mænd og voksne kvinder. Derimod kan en del af det, de unge mænd siger om jævnaldrende piger tolkes som en del af denne iscenesættelse. Det er eksempelvis blandt andet gennem at fremstille sig selv som 'players', der 'scorer' piger, at de unge mænd får iscenesat sig selv som på en gang farlige og sexede. De unge mænds konkrete praksis i de besøgte klubber og projekter, må imidlertid betegnes som relativt fredelig. Hvad angår praksis uden for disse kontekster, må man principielt være forsigtig med at udtale sig. Men det kunne se ud til, at denne er temmelig differentieret. Nogle af de unge mænd er dominerende, måske ligefrem voldelige, mens andre ikke er det. En del af de unge positionerer sig homofobisk, idet de tager stærk afstand fra homoseksuelle mænd som abstrakt kategori, men de kan have udmærkede personlige relationer til konkrete homoseksuelle mænd. Desuden sætter de unge mænd til tider kønnet i spil, på en ret så markant måde, overfor voksne kvinder, der som velfærdsstatens professionelle kommer til at blive genstand for frustrationer og modstandsformer, som måske ikke har meget med dem som personer at gøre.Analysen af stil og kulturelle udtryksformer viser, at hip hop spiller en rolle på flere forskellige niveauer. Hip hop fungerer således dels som en kulturel strømning, man kan positionere sig ved hjælp af og dermed tilskrive symbolsk værdi til positionen som den etnisk/raciale anden, dels som en kritisk diskurs, man kan identificere sig med. De unge kan, ved at trække på stilelementer hentet fra hip hop, accentuere de forestillinger om den etnisk-raicale anden, der kan gives lokal værdi. De stiliserer deres selv som farligt og/eller sexet ved at skyde stilelementer hentet fra hip hop ind mellem deres selv og disse forestillinger. Hip hop'en tilbyder med andre ord attraktive subjektpositioner. Hos nogle af de unge mænd kan vi desuden iagttage en identifikation med det subkulturelle univers rappen skildrer. Denne identifikation kan have politiske under- eller overtoner, således at den komme til at virke som afsæt for formuleringen af en gadepolitik.     Disse processer er imidlertid stærkt kønnede idet de i høj grad er knyttet til etnisk/racialiserede unge mænd. *Det afsluttende teoretiserende kapitel rejser nogle overordnede tematikker. Der argumenteres for at hip hop i dag er mainstream, og at identifikation eller fascination med hip hop udtrykker normalitet. Der indkredses desuden 4 specifikke træk ved netop disse unge mænds relation til hip hop: For det første kan fascinationen af hip hop for nogle af de unge mænd forklares og forstås som en identifikation med det univers, der skildres i hip hop'ens tekster, idet de på et symbolsk plan forstår deres situation som parallel til den måde unge sorte amerikanske mænds situation skildres i rapteksterne. For det andet kan nogle af de unge undertiden parallelisere hip hop'ens skildringer af vold og råhed med oplevelser fra deres barndom i krigshærgede lande. For det tredje kan man tale om en type subjektiveringsprocesser, hvor de unges etnisk/raciale kropstegn kan tilskrives positiv værdi. For Det fjerde kan de unge mænds hårfarve og pigmentering komme til at spille en rolle for den måde, de unges stilmæssige referencer til hip hop og rap aflæses på af omverdenen, idet de risikerer at blive aflæst som essentielt cool.Derefter diskuteres fra hvem de unge mænd opnår anerkendelse ved at bearbejde deres situation på denne måde. Der argumenteres for at der også uden for subkulturen findes et parat publikum, som kan aflæse de koder og stile, de unge mænd benytter, og at der derfor kan være tale om gyldig både intra- og ekstrasubkulturel kapital.Afslutningsvis rejses spørgsmålet om konformitet og modstand. Der argumenteres for, at de unge mænds stiliseringsprocesser og kulturelle udtryksformer kan betragtes som en modstand mod racisme og social eksklusion samtidig som maskulin dominans reproduceres.Dernæst diskuteres modstandsdimensionen. Der argumenteres for, at de unge mænd tilsyneladende ikke har internaliseret de stereotype forestillinger om dem selv, og at der snarere er tale om stiliseringsprocesser. Der argumenteres videre for, at en bipolær modstilling af modstand og konformitet er inadækvat, og at man må vise både at modstand nødvendigvis altid tager udgangspunkt i, og aldrig helt kan bryde med, det eksisterende, og at der kan være potentialer for agens forbundet med selv relativt smertelig situerethed.

AB - Denne afhandling handler om, hvordan maskulinitet og etnisk/racial andenhed produceres og bearbejdes blandt marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund i Danmark.Dens afsæt er et kontradoxisk brud med forsimplede forståelser af sammenhængen mellem de unge mænds forældres kultur og deres maskulinitet, samt et brud med forestillingen om 'indvandrerbander'. I stedet argumenteres for et fokus på 'othering', det vil sige, hvordan disse unge mænd positioneres som 'den anden', og hvordan denne position muliggør konstruktionen af særlige stile og praksisformer. Der rejses følgende spørgsmål:Hvordan kan man forklare og forstå maskuliniteter, stile og praksisser hos marginaliserede unge mænd med indvandrerbaggrund som en relation mellem den bearbejdning eller reaktion, de selv foretager, og den position de gør det fra?Besvarelsen af dette spørgsmål falder i 4 tempi:1: Hvordan reagerer de unge mænd, når de i forskningsrelationen oplever sig fikseret som den etnisk/raciale anden? 2: Hvordan produceres etnisk/racialiseret andenhed gennem de unges hverdagslige interaktioner med det omgivende samfund?  3: Modsvares de unge mænds kønnede stil af deres hverdagspraksis over for konkrete piger og kvinder? 4: Hvilke bearbejdninger, stile og kulturelle udtryksformer producerer de unge mænd fra deres position som etnisk/racial anden? *Efter at have gennemgået relevant eksisterende forskning introduceres en række teoretiske værktøjer.Der gengives nogle epistemologiske implikationer af Bourdieus sociologi. Derefter argumenteres for, at subkulturbegrebet må gentænkes i en neobirminghamsk variant, med fokus på køn og etnicitet. Derpå introduceres intersektionalitetsbegrebet og der argumenteres for, at dette kan tænkes såvel poststrukturalistisk, med fokus på diskursive subjektiveringsprocesser, som mere traditionelt, med fokus på samspil mellem flere forskellige grundlæggende sociale differentieringsformer eller magtassymetrier. Endelige introduceres en række begreber om subjektiveringsprocesser og identifikation, herunder othering, som kan belyse den relationelle sociale proces, hvor de unge lærer at forstå sig selv som anderledes og samtidig lærer at kapitalisere på det latent positive ved denne position.*Dernæst gennemgås de konkrete metoder, der er anvendt til at producere det empiriske materiale. Der har været gennemført et 'theoretically informed ethnographic study' (Willis 1997) i 4 ungdomsklubber/projekter for unge forskellige steder i Danmark. Der er her anvendt deltagerobservation og interview, således at der findes 126 observationsnoter og 18 interviews med i alt 23 unge mænd. Desuden er der benyttet musik og materiale fra forskellige musikmagasiner. *Dernæst følger analysen af det empiriske materiale: I analysen af othering i forskningsrelationen vises, at en etnisk/racial forskellighedslogik kommer til at præge relationerne i feltet. De unge er imidlertid langt fra passive marionetter i forhold til denne logik. Snarere iværksætter de en række strategier for at gøre modstand mod othering. De udtrykker deres modstand og ubehag både kropsligt, når stemmen tones skeptisk eller blikket bliver misbilligende, og verbalt, når de ekspliciterer deres forestillinger om, hvad andre mon kunne finde interessant ved dem. De nægter til tider at deltage, og de yder modstand mod patologisering og fiksering, ved at påberåbe sig normalitet eller ved at ironisere over stereotyper. Modstanden mod othering i forskningsrelationen kan tolkes som en påberåbelse af at være et 'almindeligt menneske'. Men modstanden, mod at blive fastlåst i den position man selv iscenesætter peger også på en kompetence til rolleskift. De unge forsøger selv at bestemme, hvornår de vil fremstille sig selv på en stereotyp måde, og hvornår de vil være fri for at blive betragtet gennem stereotypiens patologiserende optik. Analysen af fortællingerne om hverdagsliv og othering viser, at enisk/racial andenhed kommer til at få en betydelig rolle i en række sammenhænge. Det gælder i skolen, i klubberne, i nattelivet såvel som ved møderne med den formaliserede sociale kontrol - politiet. Analysen kan læses som en række påmindelser om anderledeshed, som gennem de hverdagslige interaktioner gør de unge opmærksom på, at de er anderledes - at deres selv er knyttet til etnisk/racial andenhed, og at betydningsfulde andre iagttager dem gennem et etnisk/racialt tolkningsskemata. Analysen af de unge mænds kønnede hverdagspraksis tegner et relativt komplekst billede. De kulturelle bearbejdninger og stiliseringer af selvet, de unge mænd foretager, ser ikke ud til at stå i et et-til-et forhold til hverken deres køns- og seksualpolitiske positioneringer eller deres praksis i forhold til jævnaldrende piger, homoseksuelle mænd og voksne kvinder. Derimod kan en del af det, de unge mænd siger om jævnaldrende piger tolkes som en del af denne iscenesættelse. Det er eksempelvis blandt andet gennem at fremstille sig selv som 'players', der 'scorer' piger, at de unge mænd får iscenesat sig selv som på en gang farlige og sexede. De unge mænds konkrete praksis i de besøgte klubber og projekter, må imidlertid betegnes som relativt fredelig. Hvad angår praksis uden for disse kontekster, må man principielt være forsigtig med at udtale sig. Men det kunne se ud til, at denne er temmelig differentieret. Nogle af de unge mænd er dominerende, måske ligefrem voldelige, mens andre ikke er det. En del af de unge positionerer sig homofobisk, idet de tager stærk afstand fra homoseksuelle mænd som abstrakt kategori, men de kan have udmærkede personlige relationer til konkrete homoseksuelle mænd. Desuden sætter de unge mænd til tider kønnet i spil, på en ret så markant måde, overfor voksne kvinder, der som velfærdsstatens professionelle kommer til at blive genstand for frustrationer og modstandsformer, som måske ikke har meget med dem som personer at gøre.Analysen af stil og kulturelle udtryksformer viser, at hip hop spiller en rolle på flere forskellige niveauer. Hip hop fungerer således dels som en kulturel strømning, man kan positionere sig ved hjælp af og dermed tilskrive symbolsk værdi til positionen som den etnisk/raciale anden, dels som en kritisk diskurs, man kan identificere sig med. De unge kan, ved at trække på stilelementer hentet fra hip hop, accentuere de forestillinger om den etnisk-raicale anden, der kan gives lokal værdi. De stiliserer deres selv som farligt og/eller sexet ved at skyde stilelementer hentet fra hip hop ind mellem deres selv og disse forestillinger. Hip hop'en tilbyder med andre ord attraktive subjektpositioner. Hos nogle af de unge mænd kan vi desuden iagttage en identifikation med det subkulturelle univers rappen skildrer. Denne identifikation kan have politiske under- eller overtoner, således at den komme til at virke som afsæt for formuleringen af en gadepolitik.     Disse processer er imidlertid stærkt kønnede idet de i høj grad er knyttet til etnisk/racialiserede unge mænd. *Det afsluttende teoretiserende kapitel rejser nogle overordnede tematikker. Der argumenteres for at hip hop i dag er mainstream, og at identifikation eller fascination med hip hop udtrykker normalitet. Der indkredses desuden 4 specifikke træk ved netop disse unge mænds relation til hip hop: For det første kan fascinationen af hip hop for nogle af de unge mænd forklares og forstås som en identifikation med det univers, der skildres i hip hop'ens tekster, idet de på et symbolsk plan forstår deres situation som parallel til den måde unge sorte amerikanske mænds situation skildres i rapteksterne. For det andet kan nogle af de unge undertiden parallelisere hip hop'ens skildringer af vold og råhed med oplevelser fra deres barndom i krigshærgede lande. For det tredje kan man tale om en type subjektiveringsprocesser, hvor de unges etnisk/raciale kropstegn kan tilskrives positiv værdi. For Det fjerde kan de unge mænds hårfarve og pigmentering komme til at spille en rolle for den måde, de unges stilmæssige referencer til hip hop og rap aflæses på af omverdenen, idet de risikerer at blive aflæst som essentielt cool.Derefter diskuteres fra hvem de unge mænd opnår anerkendelse ved at bearbejde deres situation på denne måde. Der argumenteres for at der også uden for subkulturen findes et parat publikum, som kan aflæse de koder og stile, de unge mænd benytter, og at der derfor kan være tale om gyldig både intra- og ekstrasubkulturel kapital.Afslutningsvis rejses spørgsmålet om konformitet og modstand. Der argumenteres for, at de unge mænds stiliseringsprocesser og kulturelle udtryksformer kan betragtes som en modstand mod racisme og social eksklusion samtidig som maskulin dominans reproduceres.Dernæst diskuteres modstandsdimensionen. Der argumenteres for, at de unge mænd tilsyneladende ikke har internaliseret de stereotype forestillinger om dem selv, og at der snarere er tale om stiliseringsprocesser. Der argumenteres videre for, at en bipolær modstilling af modstand og konformitet er inadækvat, og at man må vise både at modstand nødvendigvis altid tager udgangspunkt i, og aldrig helt kan bryde med, det eksisterende, og at der kan være potentialer for agens forbundet med selv relativt smertelig situerethed.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Fremmed, farlig og fræk

PB - Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet

ER -

Jensen SQ. Fremmed, farlig og fræk: Unge mænd og etnisk/racial andenhed - mellem modstand og stilisering. Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet, 2007. 325 p. (Spirit PhD Series; No. 13).