Abstract

Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2028. I den aktuelle rapport er der fokus på Gellerupparken, og her beskrives den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Gellerupparken i den 10-årige periode 2019-2028.
Dermed er det formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Gellerupparken.
Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Gellerupparken med den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen.
Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er:
Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Gellerupparken, for dens sammenhænge med den omgivende by og for bydelens omdømme?
Original languageDanish
Place of PublicationKbh.
PublisherInstitut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
Number of pages63
ISBN (Electronic)9788756319379
Publication statusPublished - 15 Dec 2020
SeriesSBI
Number2020:01

Cite this