Global overeksponering

Debat indlæg:

Urolighederne omkring Ungdomshuset gør at mange gør sig tanker om, hvordan det kan komme så vidt. Lene Espersens forklaringsmodel er dog den simpleste og mest naive; nemlig at det handler om forældre, der ikke har opdraget deres børn ordentligt.

Indrømmet - jeg er personligt engageret - idet min lillebror er blandt de anholdte; og mine forældre derfor skulle være blandt de skyldige. Hvilket har fået mig til at fare i blækhuset, med en alternativ forklaringsmodel, der ikke handler om skyld.

Kulturen omkring Ungdomshuset er globalt orienteret, og derfor meget sensible overfor global forandringer. Den globale orientering kommer blandt andet til udtryk i det relativt store internationale netværk, som bakker de unge op i deres protester - enten ved tilstedeværelse i København eller andre sympatiaktioner.

Siden den 11. september, 2001, er globale realiteter blevet eksponeret i massemedierne med væsentligt større kraft end tidligere. Før den 11. september blev globaliseringen udelukkende tegnet af jetsettet. Altså internationale politikere, kulturkoryfæer, videnskabsfolk og forretningsfolk, der har handler ud fra kendte rationaler. Men jetsettet har ikke længere den privilegeret position, som dem der sætter dagsordenen for globaliseringen, hvilket vel også er en væsentlig pointe ved den internationale terrorisme.

Globaliseringen er en folkelig realitet - om man kan lide det eller ej. Og det løst koblede netværk omkring Ungdomshuset - lad os kalde det den nye ungdomskultur - iagttager også sig selv og sin omverden igennem en global optik.

Ungdommen af i dag er som børn vokset op i et samfund og dannelseskultur, der ikke har været globalt orienteret, hvor demokratiske værdier som frihed, lighed, menneskerettigheder her hersket i det socialdemokratiske projekt om sammenhængskraft. Og så bliver der blændet fuldt op for linsen d. 11. september, 2001 til en global verden, hvor de demokratiske værdier ikke gælder. Lad mig blot give et eksempel: Guatanamo.

Jeg skal hverken tale for eller imod den måde verden er indrettet på - da det er denne analyse uvedkommende - men blot pege på, at ungdommen er udsat for en global overeksponering, hvor kontrasterne mellem de hjemlige, demokratiske værdier og den globale realitet skriger til himmelen. Og derfor tror jeg også, at den nye ungdomskultur er bredere end de unge, der har tilknytning til Ungdomshuset og demostationerne i København. Vi står ved begyndelsen til en ny global verden, som vi bliver nød til at indrette som sådan, og jeg tror at den nye ungdomskulter er ekstremt sensible overfor de globale strømninger, og vi gør klogt i at tænke over, hvad det er, der egentligt er på færre i stedet for at pege på sagesløse forældre om skyldige.