Højteknologisk dialysering i kombination med lavteknologisk sengecykling: Et kvalitativt forskningsprojekt omhandlende kroniske hæmodialysepatienters oplevelser af sengecykling under dialysebehandling

Edith Mark, Hanne Agnholt, Karin Hejlskov Dollerup, Karina Kjærsgaard Jensen

Research output: Contribution to conference without publisher/journalConference abstract for conferenceResearchpeer-review

Abstract

Baggrund: Problemstillingen for mange hæmodialysepatienter er træthed og bundetheden til dialyseapparaturet. Det betyder, at patienterne ofte ikke har overskud til at motionere og oplever sig som passive. Forskningsprojektet giver indsigt i, hvordan ældre mennesker med kronisk nyresygdom oplever at sengecykle under hæmodialyse.

Metode: Sengecyklingen foregik i en periode på seks måneder. Der deltog i alt 13 patienter, seks kvinder og syv mænd. Gennemsnitsalderen var 73 år. Patienterne blev interviewet før og efter interventionsperioden i fokusgruppe. Desuden blev der i perioden skrevet dagbøger og foretaget feltobservationer.

Fund:
• Trods træthed og afhængighed er det vigtigt for patienterne at leve så normalt som muligt
• Sengecykling har stor indflydelse på kramper i benene.
• Særligt de kvindelige patienter oplever, at hverdagslivet bliver forbedret på forskellige måder, idet de får flere fysiske kræfter.
• De mandlige patienter oplever ikke større fysisk eller psykisk virkning af sengecyklingen, men de er alligevel godt tilfredse med at cykle.
• Når sengecykling indgår i den daglige omsorg og behandling, bliver det en almindelig og god måde at tilbringe tiden på under dialysen.
• Med sengecyklingen kan patienterne selv bidrage til et sundere liv. Dermed får de større selvrespekt og oplever mere indflydelse på livssituationen.

Konklusion: Projektets fund giver baggrund for at anbefale plejepersonale at tilrettelægge motionstilbud til ældre kroniske syge mennesker. Motionen må tage udgangspunkt i patientens egen drivkraft til livsudfoldelse og i patientens eget moralske værdisæt. Plejepersonalet må tage hensyn til, at patienten ofte befinder sig i en eksistentiel sårbar situation.


Original languageDanish
Publication date12 Jan 2012
Number of pages1
Publication statusPublished - 12 Jan 2012
Externally publishedYes
EventDansk Selskab for Sygeplejeforskning. Forsknings- og udviklingskonference 2012. - Århus, Denmark
Duration: 12 Jan 201212 Jan 2012

Conference

ConferenceDansk Selskab for Sygeplejeforskning. Forsknings- og udviklingskonference 2012.
Country/TerritoryDenmark
CityÅrhus
Period12/01/201212/01/2012

Cite this