Abstract
Artiklen forsøger gennem en sammenlignende eksempel-analyse af Jean de France og Mascarade at påvise en indre intertekstualitet, der gør komedierne til gensidigt korrigerende indlæg i Holbergs løbende indre dialog. På baggrund af analysen anlægges der et historisk og komplementært perspektiv på det skift mellem den første og den anden række af komedier, som har været meget omdiskuteret. Artiklen gør rede for nogle gennemgående modsætninger i Holberg-forskningen og søger at positionere sig i denne, særlig i forhold til Georg Brandes, Vilhelm Andersen, Jens Kruuse, Erik A. Nielsen, Carl Fredrik Engelstad, Jens Kr. Andersen, Peter Christensen Teilmann, Bent Holm, Thomas Bredsdorff og Lars Roar Langslet. Under betinget tilslutning til grundsynspunkter hos den ofte udskældte Vilhelm Andersen hævdes den komplementære optiks relevans for en forståelse af hele Holbergs forfatterskab. Afslutningsvis anlægges et lignende synspunkt på forfattere som Knut Hamsun, Johannes V. Jensen og Karen Blixen. Eksemplerne skal underbygge den generelle opfattelse, at en indre-dialogisk optik ofte giver et rigtigere billede af sammenhængen og dynamikken i et skønlitterært forfatterskab end den konkurrerende synsmåde, hvor man lægger vægt på at udskille det perifere fra det centrale.
| Original language | Danish |
|---|---|
| Title of host publication | Den mangfoldige Holberg |
| Editors | Eivind Tjønneland |
| Place of Publication | Oslo |
| Publisher | Aschehoug (Denmark) |
| Publication date | 2005 |
| Pages | 147-168 |
| ISBN (Print) | 8203190340 |
| Publication status | Published - 2005 |