Hollænderne på Amager i 1700-tallet: Et samfund i krise?

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Abstract

Artiklen undersøger den demografiske udvikling i sognene Store Magleby og Tårnby på Amager i 1700-tallet. Den fokuserer specifikt på udviklingen i det hollandske samfund i Store Magleby Sogn, i det der tidligere hed Hollænderbyen. Hollænderne blev oprindeligt inviteret til Danmark af Christian 2. og de opnåede i midten af 1500-tallet, efter nogle turbulente år i kølvandet på Frederik 1.’s magtovertagelse, arveret over gårdene i Store Magleby Sogn. Både blandt datidens kommentatorer og de første historikere, som beskæftigede sig med Amager, var der konsensus om, at hollænderne udelukkende giftede sig med hinanden i århundreder, hvilket førte til indavl og en befolkningsmæssig stagnation i byen. Dette ændrede sig tilsyneladende i 1759, da fogeden i Hollænderbyen giftede sig med datteren af fogeden i Sundbyvester. På baggrund af tre datasæt efterprøver artiklen først tesen om, at befolkningen i Store Magleby praktiserede indavl. Dernæst undersøger den, hvorvidt ægteskabet i 1759 faktisk medførte ændringer i deres ægteskabspraksis. Artiklen konkluderer, at samfundet i Hollænderbyen syntes at have stagneret, og at det kunne skyldes den udbredte praksis med at gifte sig indbyrdes. Det i litteraturen meget omtalte ægteskab i 1759 ændrede hverken det eksisterende mønster eller forbedrede den befolkningsmæssige udvikling i Store Magleby Sogn.
Original languageDanish
JournalTEMP - tidsskrift for historie
Pages (from-to)115
Number of pages138
ISSN1904-5565
Publication statusPublished - 10 Aug 2020

Cite this